Image
En typisk gade i den gamle bydel. Foto: 2015.
Image
Kollegialkirken Notre-Dame. Denne status ophørte i 1951, men kirken kaldes stadig sådan. Foto: 2025.

Dole er en fransk by og kommune, der ligger i departementet Jura-departementet i regionen Bourgogne-Franche-Comté. Med 23.840 indbyggere i 2023 var det den mest folkerige kommune i departementet. Byen ligger mellem Dijon mod nordvest og Besançon mod nordøst i en afstand på omkring 45 kilometer.

Dole var hovedby i grevskabet Bourgogne, også kaldet Franche-Comté, indtil 1678, hvor området blev en del af Frankrig. Byen har derfor gennemlevet grevskabet og hertugdømmet Bourgognes omskiftelige historie og har i lang tid spillet en vigtig politisk og administrativ rolle. I 1423 fik den et universitet og i slutningen af 1400-tallet et parlament. Denne fortid afspejler sig i byens bygninger og arkitektur. Louis Pasteur blev født her i 1822, og der er indrettet et museum i hans barndomshjem.

Tour de France har med lange mellemrum haft start eller mål her og har det for sjette gang i 2026.

Historie

Stedet har været beboet i lang tid, men byens oprindelse er ukendt. Der er fundet et hedensk alter, hvor der er ofret vildsvin, og en begravelsesplads, der vidner om en keltisk bosættelse nær det nuværende Dole.

Fra romerne til 900-tallet

Image
Romersk bro i Dole. Foto: 2007.

Romerne har også været her. Det bekræftes af fund af belægningssten, våben, mønter og medaljer samt en grav indgraveret med en elefant og indskriften pontia praeposita de dola, 'Pontia, guvernør i Dole'.

Desuden fandt flere begivenheder sted i området omkring Dole under det romerske herredømme. I 293 grundlagde den romerske kejser Constantius 1. en koloni af Chamavi, et germansk folk fra Holland, og i 355 invaderede og plyndrede germanere området omkring Dole. I samme periode blev den første kristne kirke, dedikeret til Sankt Stefan, bygget.

Dole blev sæde for et ærkebispesæde i 600-tallet. I 700-tallet grundlagde benediktinere et kloster i nærheden. I slutningen af 800-tallet hærgede vikinger, anført af Hasting, området.

Grevskabet Bourgogne, også kaldet Burgund

Image
Maleri der skulle forestille grev Renaud 3. af Bougogne (ca. 1097-1148). Han iværksatte en række byggerier i Dole.

Grevskabet Bourgogne blev grundlagt i 986 og overdraget til grev Otto-William af Bourgogne, men det var først i den tysk-romerske kejser Konrad 2.’s regeringstid (1027-1039), at greverne bosatte sig her og etablerede Dole som deres hovedby. I første halvdel af 1100-tallet udviklede grev Renaud 3. byen betydeligt. Han byggede en bymur, en stenbro over floden Doubs, møller ved floden samt grundlagde flere klostre og Saint-Jacques-hospicet. Han fremmede handel og håndværk samt etablerede et marked. Da han døde i 1148, overgik området til hans datter, Beatrice, og svigersønnen, den tysk-romerske kejser Frederik 1. Barbarossa.

Kejserens sidste efterkommer, Alix af Merania, gift med grev Hugo af Chalon, gav i 1274 Dole et frihedsbrev. Fra da af styrede byen sig selv administrativt og økonomisk gennem et byråd og en borgmester. Hun fik i 1286 bygget både Notre-Dame-kapellet og Saint-Georges-kapellet. Hendes søn, Otto 4., solgte i 1294 grevskabet til Filip 4. den Smukke, af Frankrig. Han døde i 1314, før alle formaliteterne ved annekteringen var afsluttet. Derfor arvede Otto 4.'s datter, dronning Johanna, hustru til Filip 5. den Lange, grevskabet Bourgogne. I 1323 oprettede hun et parlament, der var inspireret af det, man havde i Paris. Ved sin død i 1330 arvede hendes datter, Johanna, der var gift med hertug Eudes 4. af Bourgogne, grevskabet, så det blev straks underlagt hertugdømmet. Borgerne i Dole beholdt dog deres privilegier. I 1413 fik dekanen for Notre-Dame-kirken myndighed over kannikerne og præsterne, og kirken blev en kollegialkirke.

Franske konger ønsker at erobre området

Image
Oliemaleri af Nicolas Labbé, der viser den franske belejring af Dole i 1636, som man måtte opgive.
Image
Ludvig 14.'s erobring af Dole i 1668. Maleriet er fra omkring samme tid.
Af .

Det var situationen indtil Ludvig 11. forsøgte at erobre byen i 1477. Det lykkedes ikke i første omgang. Det skete først i 1479 efter belejring og brug af list. Kongens tropper massakrerede indbyggerne og ødelagde byen. Kongen forbød derefter dens genopbygning og beordrede, at universitetet, oprettet i 1423, skulle flyttes til Besançon. Det blev det i 1481 og derefter til Poligny i 1483, før det vendte tilbage til Dole tre år senere. Hans datter, Anne, regent for Karl 6., godkendte en genopbygning. Et par årtier senere var Dole fuldstændig genopbygget, og dens befæstninger var betydeligt forbedret.

Grevskabet Bourgogne blev officielt tilbageleveret til Habsburgerne ved Senlis-traktaten i 1493. Frankrig forsøgte igen at erobre grevskabet Bourgogne fra de spanske Habsburgere, der var blevet svækket af religiøse stridigheder og Trediveårskrigen. Fra 27. maj til 14. august 1636 belejrede franske tropper byens fæstning. Modstanden var stor, og i august måtte man opgive belejringen. På det tidspunkt var kun godt 600 indbyggere ud af over 4.000 stadig i live. Mange var døde af pest.

I 1668 udnyttede Ludvig 14. endnu engang kong Karl 2. af Spaniens svaghed til at genoptage forsøget på at erobre ​​Dole og Franche-Comté. Den 10. februar ankom kongen til Dole med en hær på 20.000 mand. Under trussel om byens fuldstændige ødelæggelse og fjernelse af alle dens institutioner besluttede parlamentet at underskrive en kapitulation. Det skete om morgenen den 14. februar, og vilkårene var gunstige. Alt syntes nu afgjort for Dole, men de politiske omskifteligheder ville det anderledes. Ludvig 14. indtog også andre områder, og flere europæiske lande forberedte sig derfor til kamp mod Frankrig. Derfor ænskede Ludvig 14. kun at beholde én af sine nye provinser, og han valgte Flandern.

To år senere vendte Ludvig 14. tilbage og belejrede igen Dole. Tropperne ankom den 26. maj 1670. Fæstningen i byen blev forsvaret af 3.000 mand. Kampene varede cirka to uger med store tab på begge sider. Den 6. juni overgav de belejrede sig.

Efter nederlaget mistede Dole sin status som hovedby i grevskabet Bourgogne, Franche-Comté. Parlamentet blev overført til Besançon i 1676, universitetet i 1691, møntværket blev lukket, og fæstningsværkerne blev ødelagt under Sébastien Le Prestre de Vaubans ledelse. De fremtrædende familier flyttede til Besançon. Indbyggerne i Dole var blevet ydmyget.

Fra Revolutionen og fremefter

Image
Maleri af det preussiske angreb på Dole den 21. januar 1871, udført af Eugène Chalon i 1889.
Af /Musée des Beaux-Arts de Dole.

I 1789 blev Doles privilegier afskaffet i forbindelse med den franske revolution. Fra 1791 til 1795 blev flere religiøse bygninger solgt, revet ned eller fik en ny anvendelse. Dole blev administrativ hovedby i det nye Jura-departement. Efter at jakobinerne i 1795 var blevet udvist fra Dole, blev Lons-le-Saunier igen hovedby.

Den 21. januar 1871 indledte preusserne et angreb på Dole under den fransk-preussiske krig, som de besatte i ni måneder.

I begyndelsen af 2. Verdenskrig bombede tyskerne byen den 16. juni 1940, og den følgende dag besatte de den. Den 9. september 1944 blev Dole befriet.

Kultur og bygninger

Image
Kollegialkirken Notre-Dame set fra floden Doubs. Foto: 2007.
Image
Hôtel-Dieu, det gamle hospital. Foto: 2007.
Image
Huset, hvor Louis Pasteur blev født. Det blev mmuseum i 1923. Foto: 2007.

Kollegialkirken Notre-Dame er hovedkirken i Dole. I 1277 skrev Alix af Merania i sit testamente, at hun ønskede kannikkapitlet flyttet fra Poligny til Dole. De religiøse autoriteter modsatte sig dog dette. Det var først i 1304, at det lykkedes for hendes svigerdatter, som var blevet grevinde af Bourgogne. Den oprindelige Notre-Dame-kirke blev ødelagt af Ludvig 11.’s tropper i 1479. I forbindelse med genopbygningen af byen skulle der også bygges en ny kollegialkirke. Planerne var fra 1483, men der manglede penge til projektet. I 1509 blev grundstenen lagt, og kirken blev indviet i 1571.

Under den franske revolution fungerede kirken kortvarigt som lagerbygning, før den blev omdannet til et fornuftens tempel i 1793, derefter til et tempel for ”Det Højeste Væsen” i 1794. I 1802 vendte tilbage til at fungere som en romersk-katolsk kirke i 1802. I 1910 blev den fredet som et historisk monument. Den kaldes stadig for en kollegialkirke, selvom denne status blev ophævet i 1951.

Hôtel-Dieu var et hospital, der var beregnet til syge og fattige, der havde brug for pleje. Efter belejringen i 1479 af Ludvig 11.'s tropper erkendte byens ledelse, at ​​det gamle Helligåndshospital var utilstrækkeligt, så man besluttede på et møde den 4. september 1609 at bygge et nyt hospital inden for bymuren. Det mødte dog modstand fra den spanske guvernør og flertallet af medlemmerne af Dole-parlamentet. De ønskede ikke, at fattige og syge blev samlet i en bygning, der lå så tæt på den strategiske port ved broen over floden. Forbeholdene blev overvundet. De nødvendige midler til byggeriet kom ind, dels fra byens borgere og dels fra testamenter. Grundstenen blev lagt den 30. marts 1613. Arbejdet blev dog forsinket af franskmændenes efterfølgende belejringer af Dole. Hospitalet er siden blevet forbedret og udbygget mange gange siden.

I 1624 bød en husholderske og nogle tjenere de første patienter velkommen i hovedbygningen. De blev herefter plejet af byens borgere. Opgaven var dog for overvældende, så den blev i 1663 overdraget til Sankt Martha-søstrene. I 1922 blev Hôtel-Dieu omdøbt til Louis Pasteur Hospital og blev derefter fredet som et historisk monument i 1928. I 1973 blev patienterne overført til det nye Louis Pasteur-hospital, og Hôtel-Dieu blev omdannet til et geriatrisk center. Den funktion opretholdt det indtil 1992. Bygningen er blevet renoveret efter 1998 og har siden 2000 huset de kommunale arkiver, biblioteket og mediateket.

Louis Pasteur-museet i Dole ligger i huset, hvor Louis Pasteur blev født den 27. december 1822 i det gamle garverkvarter i Dole som søn af garveren Jean Joseph Pasteur og Jeanne Étiennette Roqui. I 1826 flyttede familien til et hus i Marnoz, som hans mor havde arvet, og i 1830 flyttede de til Arbois, hvor huset, som de boede i, også er blevet omdannet til et museum.

Byen købte huset i Dole i 1912. Det blev omdannet til et museum og indviet i maj 1923. Samme år blev det registreret som et historisk monument. Louis Pasteur var til stede i 1883 ved afsløringen af en plakette på facaden, der markerer, at det var hans fødested. Han døde i 1895.

Louis Pasteur var en fransk videnskabsmand, der arbejdede med kemi og fysik. Han er især kendt for at have opfundet pasteurisering. Han har også bidraget til udviklingen af rabiesvaccinen, studeret krystaller og gæring af vin og øl. Museet dokumenterer hans liv ved hjælp af personlige genstande og dokumenter.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig