Gottfried Keller

Keller voksede op i Zürich under økonomisk trange kår. Som ung forsøgte han uden held at uddanne sig til kunstmaler i München, og senere kom han i kontakt med litterære kredse i Heidelberg og Berlin. Her skrev han størstedelen af sine digtsamlinger og den første version af dannelsesromanen Der grüne Heinrich (1854; på dansk Den grønne Henriks Roman 1884) foruden tidlige noveller, der blev trykt i tidsskrifter. I 1855 vendte Keller tilbage til Zürich.

Kellers tidlige oplevelse af personlig og økonomisk usikkerhed afspejles i hans romaner og noveller. Et offentligt embede sikrede ham en stabil indkomst i en årrække.

I 1861 blev Keller udnævnt til chef for sekretariatet i Zürichs kantonale administration, en stilling han havde til 1876. Hans ansvarsområde var bredt og omfattede udarbejdelsen af officielle tekster til kantonens Zwingli-reformerede kirker, som præsterne skulle læse op på særlige helligdage. Kellers kirketekster var usædvanlige, fordi de indeholdt sociale og politiske kommentarer om religionsfrihed og jødisk ligestilling. Han deltog aktivt i det politiske liv og engagerede sig som sekretær for den schweiziske centralkomité for Januaropstanden i Polen i 1863.

Keller havde liberale holdninger og vedkendte sig borgerlige frihedsrettigheder. Han kritiserede sociale uligheder og mente, at kunsten skulle afspejle samfundets virkelighed, hvilket også kommer til udtryk i hans realistiske noveller og romaner.

Stillingen som embedsmand gav Keller økonomisk sikkerhed til at fortsætte sit forfatterskab. I perioden udgav han Sieben Legenden (1872; på dansk Syv Legender 1945), hvori syv selvstændige tekster forbinder sig til hinanden gennem religiøse og moralske temaer. Han reviderede desuden tidligere noveller og føjede nye til novellesamlingen Die Leute von Seldwyla (1874; på dansk Folkene fra Seldwyla 1884), der sammen med Kellers dannelsesroman regnes som hovedværk i forfatterskabet.

Med Züricher Novellen (1877; Zürichnoveller) og Das Sinngedicht (1881; Tankefortællinger) tilførte Keller sine noveller både historiske og samtidige motiver. Romanen Martin Salander (1886; Martin Salander) viderefører Kellers realistiske skildringer af menneskelig erfaring. Ingen af de tre værker er udkommet på dansk.

Keller skrev yderligere digt- og novellesamlinger i sit sene forfatterskab. I 1883 blev hans samlede digte udgivet og i 1889 fulgte hans prosaværker.

Keller har haft betydning for både schweiziske og internationale forfattere. Han er kendt for sine psykologiske indsigter, sociale observationer af det schweiziske borgerskab samt sin kombination af humor og alvor. Han havde en evne til at formulere social kritik med moralske dilemmaer og konflikter mellem tradition og modernitet i en realistisk prosa med levende personskildringer. Hans værker er en del af den tysksprogede litterære kanon, og især novellen 'Kleider machen Leute' (1874; på dansk 'Klæder skaber Folk' 1970) læses i mange schweiziske gymnasier. Gottfried Keller-selskabet fremmer forskningen i forfatterskabet og arrangerer foredrag og udgivelser.

Breve dokumenterer Kellers litterære netværk og refleksioner over poetik. Han havde udvekslinger med samtidige forfattere og kunstnere såsom Theodor Storm og Arnold Böcklin. Kellers manuskripter, breve og bøger er arkiveret på Zürichs Zentralbibliothek, mens mange af hans værker er tilgængelige digitalt via universitetet i Zürich.

Kellers forfatterskab blev introduceret til danske og nordiske læsere af Georg Brandes. I 1875 udgav Brandes udvalgte noveller i egen oversættelse under titlen Schweitzernoveller. Samlingen omfattede 'Romeo og Julie i Landsbyen' og 'De syv støtte Mænd og deres Fane'. Anmelderne kritiserede dog den sproglige kvalitet af Brandes' oversættelser, der i Brandes egen gengivelse blev kaldt for dårligt dansk. Dannelsesromanen Den grønne Henriks Roman (1884) blev oversat af Emmy Drachmann.

Flere danske forfattere er inspireret af Kellers prosa, især Holger Drachmann og Henrik Pontoppidan. Drachmann hentede inspiration fra Kellers dannelsesroman til sin roman Forskrevet (1890), hvor man ligesom i Kellers roman følger en ung mands kamp med idealer, ambitioner og virkelighedens begrænsninger. Pontoppidan blev inspireret af Kellers noveller fra Die Leute von Seldwyla, hvori samfundets småborgerlige grådighed og menneskelige kortsynethed skildres. Begge forfattere videreførte dermed Kellers fokus på personlig udvikling, psykologisk indsigt og samfundskritik.

• Schweiz – litteratur (tysksproget litteratur)
• Det moderne Gennembrud
• Georg Brandes
• Emmy Drachmann
• Holger Drachmann
• Henrik Pontoppidan
• Naturalisme
• Poetisk realisme
• dannelsesroman

• Gottfried Keller-selskabet
• Gottfried Keller-fonden