Illinois er en stat i Midtvesten i USA. Staten ligger sydvest for Lake Michigan og grænser op til Wisconsin i nord, Indiana i øst, Kentucky i syd, Missouri i sydvest og Iowa i vest. Illinois' hovedstad er Springfield, og den største by er Chicago. Illinois blev optaget i Unionen i 1818 som den 21. stat.
Guvernøren er JB Pritzker fra Det Demokratiske Parti, og staten har to senatorer og 17 pladser i Repræsentanternes Hus i Kongressen.
I Chicago bor ca 2/3 af befolkningen, og med hovedparten af statens økonomiske aktiviteter inden for sit storbyområde er Chicago i næsten enhver henseende det dominerende center. Resten af staten, ofte benævnt Downstate Illinois, består næsten udelukkende af opdyrket prærie med en spredtboende landbefolkning og en række små og mellemstore byer, anført af Rockford, Peoria og hovedstaden Springfield.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.