Misratah

Misratah er den tredje største by i Libyen. Den ligger i den vestlige del af den store Sidra-Bugten og relativt tæt på hovedstaden Tripoli, 210 km. vest for byen. Misratah har ca. 600.000- 1. mio. indbyggere. Det præcise tal er vanskeligt at anslå på grund af Den Libyske Borgerkrig fra 2011, der i forskellige bølger har forårsaget, at indbyggerne har måtte forlade byen og er vendt tilbage, samt at libyere fra andre store byer er flygtet dertil i løbet af borgerkrigen. Den sidste folketælling var i 2006, det vil sige fem år før oprøret og borgerkrigen.

Byen blev grundlagt i 700-tallet som en fønikisk bystat. Ved Italiens kolonisering af Libyen i 1911-1912 anlagde Italien en havn i Misratah. Den udviklede sig til en stor industrihavn fra 1970’erne. Havnen blev den primære og vigtigste indtægtskilde for byen frem for olie som i andre dele af landet.

Misratah blev afgørende vigtig i den Libyske Borgerkrig i 2011 på grund af den vedholdende, væbnede modstand mod Libyens leder Muammar Gaddafi og hans styrker. Det lykkedes ikke Gaddafis styrker at overtage byen. Da kampen om byen foregik som bykamp, led bygninger og infrastruktur voldsomme skader. Der udestår et stort arbejde med at genopbygge byen. Stærke og hårdt bevæbnede fraktioner i Misratah støtter den Tripoli-baserede Government of National Unity, og byen spiller derfor fortsat en afgørende rolle i kampen om magten i Libyen.

Misratahs tidlige historie

Misratah blev grundlagt i 700-tallet f.v.t. af fønikierne som en del af de mange fønikiske bystater, der blev anlagt rundt langs Middelhavet. Tripoli og Karthago i Tunesien voksede sig til selvstændige fønikiske bystater. Fønikierne var et handelsfolk, der brugte søvejen til at transportere værdifulde varer rundt mellem byer i Middelhavet. Misratah blev vigtig, fordi de her kunne handle med den oprindelige befolkning, amazigh, som drev handelsruter inde i landet samt landbrug.

Da Karthago faldt i 146 f.v.t. blev de fønikiske byer langs hele Middelhavskysten i Nordafrika indlemmet i Romerriget. Dette var også tilfældet for Misratah.

Med det arabiske Ummayyade-dynastis invasion af Nordafrika i midten af 600-tallet og Fatimide-dynastiets kampagner i 900-tallet kom Misratah som de øvrige byer gradvist under arabisk overherredømme. Byen blev ved med at være en vigtig handelsstation, nu også for de karavaneruter, der blev etableret mod Den Arabiske Halvø mod øst, mod Afrika syd for Sahara og tværs over Nordafrika.

Misratah som vigtig havn i Middelhavet

Som en del af udviklingen og moderniseringen af Libyen i 1970’erne efter De Frie Officerers kup i 1969 grundlagde den libyske stat i 1979 Det Libyske Jern og Stål Selskab (الشركة الليبية للحديد والصلب) i Misratah. Det var et jern-og stålværk, der forsynede den libyske byggebranche i den omfattende opførelse af boliger og offentlige institutioner. Værket blev også en vigtig og stor arbejdsplads.

Misratah havn som frizone

Samtidig blev den beskedne havn i Misratah anlagt som en stor, moderne industrihavn, der i begyndelsen skulle bruges til importen af råmateriale til fremstilling af stål og jern til byggebranchen. Men efterhånden udvikledes jern-og stålværkets aktiviteter til også at omfatte eksport, og havnen blev gjort til en frizone, og blev dermed attraktiv for godssejlads på Middelhavet. Misratah udviklede sig til en industriby og blev landets primære drivkraft for indtægter, der ikke baserede sig på udvinding af olie.

Førende godshavn i Middelhavet

Havnen kaldes i dag kaldes MFZ Port, som står for Misuratah Free Zone Port (Misratah Frizone Havn). Den er en dybvandshavn, som gør det muligt for store tank- og containerskibe samt bulkcarrier at lodse og laste i havnen. Hermed kan havnen både håndtere råmalm og anden råmateriale til jern-og stålfremstilling, færdige jern-og stålprodukter, landbrugsvarer som korn samt godstransport i containere. Det gør Misratah til en af de vigtigste industrihavne i Middelhavet.

I 2026 indgik Misratah Free Zone Port et samarbejde med en Qatar fund og verdens største shippingfirma, det schweizisk-italienske MSC (Mediterranean Shipping Company) om en omfattende udvidelse og modernisering af havnen, så den fortsat er førende i Middelhavet.

Misratah og Den Libyske Borgerkrig

På grund af havnen og jern- og stålværket som Misratahs økonomiske omdrejningspunkt har byen gennem årtierne ikke været afhængig af at blive favoriseret af Gaddafi og hans regime. Den har ofte stået i opposition til regimet.

Netop derfor var byen en af de første, der støttede de første demonstrationer mod Gaddafi i Benghazi i februar 2011 i Det Arabiske Forår og det, der udviklede sig til Den Libyske Borgerkrig. Gaddafis styrker slog omgående hårdt ned på demonstranterne i Misratah, og efter få dage var 70 libyere omkommet.

Hård bykrig har ødelagt byen

Efter en måned blev Misratah d. 20. marts belejret af pro-Gaddafi styrker med tanks og hårdt artilleri. Efterfølgende udspillede sig nogle af de hårdeste kampe mellem oprørsgrupper og Gaddafi-styrker i kampene i 2011 i Misratah.

Kampene foregik som bykamp med voldsomme bombardementer og beskydninger fra bygning til bygning. Det lykkedes oprørsstyrkerne at bevare kontrollen med Misratah, og i april 2011 trak Gaddafis styrker sig ud af byen. Der var da sket omfattende skader på bygninger og veje, og der udestår en stor opgave i at genopbygge byen.

Misratah-militser som centrale aktører i borgerkrigen

Da fristen for udarbejdelsen af en ny grundlov udløb i 2014, blev den libyske regering og regeringen blev tvunget til at organisere valg til et nydannet House of Representatives, der trådte i kraft den 4. august 2014.

Men en gruppe af tidligere medlemmer af General National Congress, som ikke blev valgt til det nye House of Representatives, udråbte den 25. august en anden regering kaldet National Salvation Government.

National Salvation Government fik opbakning fra en koalition af islamistiske militærledere og væbnede islamistiske grupper samt andre politiske grupperinger. Disse blev samlet kaldt Fajr Libya (Libya Dawn Coalition). National Salvation Government erklærede valget til House of Representatives illegitimt og dannede egen regering i Tripoli.

Samtidig tog særligt islamistgrupper med base i Misratah militær kontrol med Tripoli og erklærede deres støtte til National Salvation Government.

Islamistiske militser trues af ISIS

I 2014 oplevede Misratah en politisk og militær trussel fra ISIS, der havde fået etableret en fraktion i Sirte kun ca. tre timers kørsel fra Misratah. Koalitionen mellem National Salvation Government og Fajr Libya i Misratah søgte at øge deres legitimitet ved at gennemfører væbnede kampe mod ISIS i og omkring Sirte. ISIS blev fordrevet fra Sirte i 2016.

National Salvation Government fortsatte med at blive bakket op af stærke og hårdt bevæbnede militser i Misratah. I 2016 modsatte de sig implementeringen af samlingsregeringen.

Stærke væbnede fraktioner som støtte for Tripoli-regeringen

Misratah-fraktionerne støtter generelt den FN-mediterede regering Government of National Unity, der blev etableret i 2021 med base i Tripoli. Misratah har i dag nogle af de mest betydningsfulde væbnede grupper og er derfor afgørende for regeringen i Tripoli. De væbnede grupper i Misratah støder af og til sammen i voldsomme kampe, senest i 2025, om magten og kontrollen med sikkerheden i de forskellige dele af byen.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Libyen

Rikke Hostrup Haugbølle

ph.d.