Tyrkerranet var et plyndringstogt mod Island i 1627, hvor korsarskibe fra Barbareskstaterne, herunder korsarstaten Algier i Osmannerriget og korsarrepublikken Salé (Rabat-Salé i Marokko i dag), bortførte over 400 islændinge som slaver til Algier.
på islandsk Tyrkjaránið
Det ene skib fra Salé blev ledet af den berygtede hollandske korsar og renegat Jan Janszoon (ca. 1570-1641), som senere var kendt under det tyrkiske navn Küçük Murad Reis ’Kaptajn Murad den yngre’. Et af skibene fra Algier blev ledet af en anden Murad Reis, der ligeledes var renegat, mens de øvrige to blev ført af tyrkiske kaptajner.
Besætningen på skibene var sammensat af korsarer med forskellige etniske og religiøse baggrunde og var derfor ikke homogene. De omfattede bl.a. muslimske nordafrikanere, tyrkiske korsarer og janitsharer, opportunistiske europæiske kapere og pirater. Nogle af de europæiske besætningsmedlemmer forblev kristne, selvom de valgte at arbejde for Osmannerriget og de lokale herskere i Barbareskstaterne, mens andre konverterede til islam.
De europæiske korsarer og renegater bidrog med ny viden om sejlteknik og navigation samt kaprede nye skibe til flåden i Algier. Derudover foreslog de nye mål for plyndringstogter i relativt forsvarsløse områder i det nordlige Europa og Atlanterhavet, herunder Island.
Under Tyrkerranet anvendte barbareskkorsarerne karaveller, som var lette og smidige skibe og derfor særligt velegnede til plyndringstogter på fjerne farvande. De sejlede fra Nordafrika, og fulgte en rute langs Atlanterhavet og gennem Den Engelske Kanal. Herfra sejlede de nordpå langs de hollandske og danske kyster i Nordsøen, og videre langs Norges vestkyst ud til Atlanterhavet mod Færøerne og Island.
Det var vanskeligt for korsarerne at nærme sig ubemærket til målet. Korsarerne sejlede derfor frem under mørkets dække. Årerne blev omviklet med sække for at dæmpe lyden, og slaverne ombord fik propper i munden for at forhindre dem i at råde og advare om deres ankomst. Ved daggry nåede korsarerne frem til målet.
Salé-korsarernes mål var Grindavík, men på grund af stormvejr drev de ind mod havnen, hvor de opdagede et dansk skib. For at vurdere skibets styrke nærmede de sig det og udgav sig for at være hvalfangere. Da de opdagede, at skibet kun var svagt bemandet, overmandede og plyndrede de det.
Herefter gik korsarerne i land og angreb Grindavík den 20. juni 1627. Efter omkring en uge med plyndringer og tilfangetagelse af lokalbefolkningen satte de kurs tilbage mod Middelhavet.
I begyndelsen af juli angreb og plyndrede de algierske korsarer først Østfjordene. Her blev endnu et dansk skib kapret, som de plyndrede, hvorefter besætningen blev taget til fange som slaver. Skibet blev efterfølgende sænket.
Da nyheden nåede Vestmannaøerne, begyndte øboerne at forberede sig på et angreb. Efter nogen tid antog man imidlertid, at korsarerne var sejlet videre. Mandag den 16. juli 1627 blev tre korsarskibe dog observeret på vej mod Heimaey, den største af Vestmannaøerne. Dagen efter kastede korsarerne anker og gik i land, mens øboerne var uforberedte. Med vold og tvang samlede korsarerne øboerne i handelshusene, De Danskes Huse, og udvalgte herefter dem, de ville tage med som fanger. De bortførte både mennesker og husdyr samt plyndrede enhver form for værdigenstande. I alt blev over 400 islændinge taget til fange og ført til Algier.
Da nyheden om plyndringerne og kapringerne nåede Danmark, blev fem krigsskibe sendt af sted for at opspore og opbringe de algierske korsarer. Korsarerne havde imidlertid allerede sat kursen tilbage mod Algier og valgte denne gang en direkte rute sydpå over Atlanterhavet.
De islandske slaver blev solgt på slavemarkedet i Algier, men fik også lov til at skrive breve hjem deres slægtninge i Island eller den danske konge i håb om at blive løskøbt mod en løsesum.
Mange af de tilfangetagne islændinge døde af sygdom under fangenskabet, men for nogle lykkedes det at blive løskøbt. Andre opnåede en høj status i deres nye omgivelser, hvor de tjente hos fremtrædende personer i Algier, herunder hos selve deyen. En del af dem konverterede til islam, mens enkelte endda tilsluttede sig korsarerne.
Nogle af de tilfangetagne islændinge nedskrev deres beretninger i fangenskabsfortællinger. Den vigtigste samtidige kilde er skrevet af den islandske lutherske præst Ólafur Egilsson, som sammen med sin familie blev bortført under Tyrkerranet. Han blev sendt til København for at skaffe løsesum. Det blev en lang og vanskelig proces, da Danmark var optaget af Trediveårskrigen og derfor ikke kunne yde den nødvendige hjælp til tide.
Efter sin hjemkomst skrev Egilsson sine erindringer, som blev udgivet på dansk i 1641. Beretningen beskriver bl.a. Tyrkerranet, tilfangetagelsen, transporten til Algier og hans efterfølgende hjemrejse.
Tyrkerranet betragtes i dag som et nationalt traume i Island og mindes fortsat som en af de mest dramatiske hændelser i landets historie. Tyrkerranet har sat varige spor i både den kollektive erindring, folkeminde og den islandske kulturarv.
Erindringen om Tyrkerranet kommer bl.a. til udtryk i historiske værker, folklore og lokalhistorisk formidling, især på Vestmannaøerne, hvor angrebene var mest omfattende. Her findes mindesmærker og museer, som formidler hændelserne og deres konsekvenser for lokalbefolkningen.
Tyrkerranet anvendes også i nutiden som historisk reference. Islandske medier trækker indimellem på hændelsen i forbindelse med omtale af Tyrkiet eller relationer til den muslimske verden.
Argentineren Lionel Messi deltager i år i sin sjette VM-turnering. Han betragtes som en af de bedste fodboldspillere nogensinde, og sammen med sit landshold har han nu spillet sig til VM-finalen i 2026. Kampen står mellem Argentina og Spanien.
Falklandskrigen blev udkæmpet mellem Argentina og Storbritannien fra april til juni 1982. Krigen endte med britisk sejr og førte til den argentinske militærjuntas fald.
Odysseen er et episk digt om helten Odysseus’ hjemrejse efter grækernes sejr i Den Trojanske Krig. Digtet blev sandsynligvis skrevet af Homer i 700-600-tallet f.v.t.
.jpg){kind=link}
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.