Val Camonica

Helleristningerne i Val Camonica stammer fra et tidsrum, der begynder i jægerstenalderen mellem 10.000 og 5000 f.v.t. og slutter med den romerske ekspansion i området ca. 16 f.v.t. Motiverne afspejler, hvordan samfundet i løbet af denne periode udvikler sig fra en jæger-samler-tilværelse hen mod en fastboende agerbrugskultur, mens de senere perioder viser en større kompleksitet med billeder relateret til landbrug, ceremonier og krigsførelse. Den mere eller mindre kontinuerlige helleristningstradition ophører lige før begyndelsen af vor tidsregning, men der er eksempler på senere sporadisk aktivitet fra bl.a. middelalderen. Enkelte motiver er sandsynligvis blevet tilføjet i moderne tid.

Motiverne på helleristningerne spænder fra jagtscener og landbrug til mere symbolske og geometriske mønstre.

Der er flere tydelige ligheder mellem helleristningerne i Val Camonica og skandinaviske helleristningspaneler som dem i Tanum i Sverige. Dette skyldes sandsynligvis, at Alpernes bjergpas har fungeret som en vigtig færdselsåre mellem det centrale Europa og Skandinavien, hvilket kan forklare de stilistiske og tematiske overlap mellem regionerne.

Symboler og teknikker kan være blevet overført gennem handelsruter og kulturel udveksling; fx ses både hjorte, elge og heste på flere paneler i begge regioner. Geometriske mønstre, såsom cirkler, spiraler, zigzag-linjer og gittermønstre er andre eksempler på motiver, der findes både mod nord og syd.

Bronzealderens udbredte handelsnetværk kan have bidraget til spredningen af ideer og praksis, hvilke kan have påvirket den lokale kunstproduktion både i Skandinavien og i de områder, man rejste igennem. På denne måde er helleristningerne i Val Camonica også et vidnesbyrd om de større handels- og kulturelle netværk, der har eksisteret i forhistorisk tid.

Det store antal helleristninger i netop Val Camonica hænger sandsynligvis sammen med dalens geografiske placering dér, hvor man har krydset Alperne for at rejse mellem Italien og det centrale Europa. Dette har givet optimale forhold for udveksling af idéer og kulturelle praksisser. Den kulturelle udveksling kan måske spores i de ligheder, der ses i helleristningsmotiverne mellem Val Camonica og fx Tanum i Sverige.

Helleristningerne findes på klippeflader spredt ud over store arealer i dalen men koncentrerer sig særligt i følgende områder:

• Naquane, hvor nogle af de mest berømte motiver findes;
• Cemmo, som er særligt berømt for sine mange dolk-lignende motiver;
• Seradina;
• Ossimo Anvòia, hvor man desuden har fundet spor efter ofringer;
• Luine, som gemmer på nogle af de ældste helleristninger i Val Camonica; og
• Naturreservatet Ceto, Cimbergo og Paspardo, et område på ca. 300 hektar med over 500 helleristningspaneler.

Da området blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste i 1979, var det både som den første italienske lokalitet og det første helleristningsfelt.

Et af de mest berømte motiver fra Val Camonica er den såkaldte Rosa Camuna, et blomsterlignende symbol bestående af kurvede linjer og cirkler. Motivet indgår i dag i Lombardiets officielle flag.

• helleristninger