Ved sammenlægningen af en lille købstadskommune og fire endnu mindre kommuner blev den nye Varde Kommune geografisk set en af landets største, da Strukturreformen trådte i kraft den 1. januar 2007.
Den nye store kommune er beliggende i et politisk set blåt område. Med fusionen blev de tidligere fem rådhuse reduceret til et nyt rådhus i Varde. Parallelt med den administrative sammenlægning har der på andre områder været fokus på at bibeholde en decentral struktur.
Debatten om en mulig reform af den kommunale struktur tog fart i 2002, efter at daværende næstformand i Venstres folketingsgruppe Rikke Hvilshøj i et indlæg i Berlingske Tidende i juli samme år skrev, at tiden var inde til at reformere kommuner og amter. Mange så det som en agurketidshistorie, men den daværende borgmester i Varde Kommune, Kaj Nielsen (V), var blandt dem, der var overbevist om, at kommunesammenlægningerne ville komme. Han satte derfor gang i en række drøftelser både med nabokommunerne og i sin egen organisation.
Da det efter et kommunalt topmøde i Vingstedcentret ved Vejle i januar 2004 stod klart, at reformen var på vej, var det imidlertid Esbjergs borgmester Johnny Søtrup (V), der ringede til Kaj Nielsen og foreslog, at de to kommuner indgik i forhandlinger om en sammenlægning. Kaj Nielsen sagde, at han gerne ville diskutere det med sit byråd, men efter en uges tid måtte han meddele, at der ikke var basis for en sammenlægning; hans bagland ville hellere forsøge med de små kommuner Blåvandshuk og Blaabjerg.
I tiden efter mødet i Vingstedcentret foregik en række sonderinger mellem kommunerne i området. Kortvarigt var flere muligheder i spil: Ølgod henvendte sig til Grindsted, men her ønskede man ikke at udvide sammenlægningen Billund-Grindsted. Ølgod undersøgte også mod nord de daværende kommuner Skjern og Egvad. Her var den gamle amtsgrænse en forhindring, der ikke blev overvundet.
Blåvandshuk med 4.000 indbyggere ønskede at forblive selvstændig. Der var også tanker om at danne Danmarks største turistkommune bestående af Blåvandshuk, Blaabjerg, Holmsland og Fanø. Men det generelle mindstemål på 20.000 for sammenlagte kommuner, den specielle geografi og Fanøs ønske om selvstændighed standsede også denne konstruktion.
Det endte med en sammenlægning af Varde, Blåvandshuk, Blaabjerg, Helle og Ølgod Kommuner. Den daværende Varde Kommune havde 20.000 indbyggere, mens den nye kom over 50.000.
Inden det kom så vidt, måtte der afholdes flere folkeafstemninger i Grimstrup Sogn i Helle Kommune. Efter byrådets beslutning om at gå ind i den nye Varde Kommune kom der i slutningen af 2004 protester fra Grimstrup Sogn, hvor en gruppe borgere hellere ville have sognet med i den nye Esbjerg Kommune mod syd. Det endte med en folkeafstemning den 14. december 2004, hvor 52,2 % stemte for Varde og 47,3 % for Esbjerg. I Grimstrup fortsatte protesterne imidlertid, og det endte med en ny afstemning d. 12. april 2005, hvor sognet stemte i tre områder. Her stemte Grimstrup sig med et snævert flertal til Esbjerg, mens der i Roust og Hjortkær var klart flertal for Varde. Resultatet blev fulgt af politikerne, selv om det delte sogn skabte problemer for bl.a. skoledistrikterne.
Politisk var den nye kommune et udpræget blåt område. Varde, Helle og Blåvandshuk Kommuner havde Venstreborgmestre, mens Blaabjerg havde en lokalliste, der også var funderet i Venstre. I Ølgod havde Erik Buhl siden 1998 været borgmester på en lokalliste (Skovlund), som havde 71 % af stemmerne ved det sidste valg før reformen.
Under sammenlægningsprocessen blev Vardes borgmester, Kaj Nielsen, syg og genopstillede ikke til valget i november 2005, der var det første valg efter de nye grænser. Han døde, kort efter at sammenlægningen i 2007 var blevet en realitet.
I stedet blev det Gylling Haahr, borgmester i Helle siden 1998, der blev Venstres spidskandidat. Også borgmestrene Hans Chr. Thoning fra Blåvandshuk og Preben Olesen fra Blaabjerg var opstillet på Venstres liste. Ved valget i november 2005 kunne borgerne i den sammenlagte kommune samtidig stemme på ikke færre end seks lokallister.
Venstre fik et godt valg med absolut flertal på 16 ud af 31 pladser, og Erik Buhl fra Ølgod blev stemmesluger nummer to med 2.851 mod Gylling Haahrs 3.825 personlige stemmer. Det blev i øvrigt sidste valg med 31 pladser. Inden næste kommunalvalg i 2009 besluttede byrådet at gå fra 31 til 25 pladser.
Gylling Haahr (V) blev borgmester efter valget i 2005 og sad frem til 2013, hvor han gik af som borgmester inden valget.
Erik Buhl, der landspolitisk havde tilhørt Kristendemokraterne, forlod i den nye kommunes første valgperiode Lokallisten Ølgod og gik i stedet ind i Venstre. Han blev i 2013 Venstres nye borgmesterkandidat i konkurrence med syv andre og fik ved kommunalvalget i 2013 et comeback som borgmester.
Siden mistede Venstre tre pladser og det absolutte flertal i 2017, men Buhl, der i 2020 havde 30- års jubilæum som lokalpolitiker, beholdt borgmesterposten.
Buhl genopstillede ikke til valget i november 2021 og hele fem medlemmer af byrådet stillede op til Venstres interne valg af parties nye borgmesterkandidat: Tina Agergaard, Line Berner, Connie Høj, Mads Sørensen og Peter Foldager.
Det skabte debat i valgkampen mellem de fem, at to mindre virksomheder valgte at betale eller give tilskud til de af deres medarbejdere, der ville melde sig ind i Venstre. Virksomhederne kom fra henholdsvis Mads Sørensens og Peter Foldagers område. Ingen af de to kandidater havde bedt om hjælpen, som kom til at mudre debatten.
Mads Sørensen vandt overbevisende kandidatvalget med 63,3 % af stemmerne. Line Berner forlod politik og partiet i protest, Peter Foldager blev, men blev ikke genvalgt. Tina Agergaard og Connie Høj kom begge i byrådet efter kommunalvalget i 2021.
Ved valget den 16. november 2021, forsvandt lokalisterne mens Venstre tabte to mandater og kom ned på 10 ud af de 25. Det Konservative Folkeparti blev valgets vinder ved at gå fra et til fem mandater mens Socialdemokratiet fik seks. Efter valget indgik partierne Venstre, Socialdemokratiet, Kristendemokraterne og Socialistisk Folkeparti en bred konstituering og den 44-årige tidligere minkavler Mads Sørensen (V) blev borgmester efter at have siddet i byrådet siden 2014.
En række sager bragte borgmesteren i modvind og i februar 2024, meldte han ud, at han ikke ville genopstille. Afløseren blev sygeplejerske Sarah Andersen (f.1975), der havde siddet i kommunalbestyrelsen siden 2017 og i Regionsrådet siden 2021. Sarah Andersen fik i 2025 et godt valg, Venstre gik frem med et mandat og Sarah Andersen blev borgmester i en konstituering mellem Socialdemokratiet, Liberal Alliance og Venstre.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.