En bageform er en form af varmebestandigt materiale til bagning i ovn. Bageforme kan være udført i aluminium med teflonbelægning eller glaskeramisk belægning. De findes også i rustfrit stål uden og med låg, imidlertid skal stålformene smøres let med et fast fedtstof for at hindre, at det bagte ikke hænger i formen.
Bageforme med låg er en fordel til bagning af rugbrød, hvis der anvendes ovn uden damp. Låget holder på dejens fugtighed, hvorved det har samme effekt som damp, når låget er på formen under halvdelen af bagetiden.
Bageforme findes i mange forskellige størrelser til bagning af rugbrød, formbrød, kager m.v.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.