Den store manddrukning var en en katastrofal stormflod, som ramte Nordsøen den 16. januar 1362. Det var næppe første gang beboerne i området oplevede en stormflod, men denne var meget voldsom og medførte, at betydelige samfund i Vadehavet gik under.
Mest kendt er byen Rungholt, som var et vigtigt handelscentrum med omkring 1.500 indbyggere. Af disse overlevede kun få, og byen sank i havet. Op gennem 1900-tallet er der fundet rester af samfundet, og arkæologiske undersøgelser viste i 2023, hvor byens kirke lå.
Stormfloden ramte store dele af Vadehavet, og det anslås at 7.000-8.000 mennesker mistede livet den nat. Det er den ældst registrerede stormflod, og pga. de mange omkomne er den blevet kaldt "den store manddrukning".
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.