Image
Ejendomsmægler.
Af .

En ejendomsmægler er en fagligt uddannet person, som ved handel med en ejendom kan forestå salget for sælger.

Ejendomsmæglerens opgaver

Ejendomsmægleren vurderer ejendommen, fremskaffer de fornødne attester og informationer, udarbejder salgsopstilling med finansieringsforslag mv. samt fremviser ejendommen og forestår forhandlingerne om købsaftalens og dermed skødets vilkår. Ifølge Lov om formidling af fast ejendom skal ejendomsmæglere være registreret hos Erhvervsstyrelsen og være sikret af en garanti, som dækker imod pengekrav fra forbrugerne.

Dansk Ejendomsmæglerforening

Dansk Ejendomsmæglerforening blev stiftet i 1912 og havde i 2016 ca. 2900 medlemmer. Dens medlemmer dækkes af foreningens medlemsgaranti.

Ejendomsmæglere er i øvrigt underlagt en række andre forbrugerbeskyttelseskrav. Advokater og finansielle virksomheder, der formidler salg af ejendomme, er omfattet af de samme lovregler.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig