Ekssikkat er en samling af tørrede planter forsynet med trykte etiketter, der angiver navn, findested mv. Der er næppe nogen fast grænse mellem et ekssikkat og et almindeligt herbarium.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af latin exsicare 'udtørre, blive tør', af ex- og siccus 'tør'.

Et ekssikkat kan udgøre en referencesamling for en vis plantegruppe eller et bestemt geografisk område, og sædvanligvis fordeles serier af ekssikkater til forskellige botaniske institutioner.

Før i tiden blev ekssikkater ofte indbundet i bogform.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig