encyklopædi

Den alfabetiske ordning, der har store praktiske fordele, selvom den for en strengere videnskabelig betragtning skiller sammenhængende begreber fra hinanden, dominerer helt i nyere tid.

Med fastholdelse af det alfabetiske princip søger de fleste store encyklopædier dog at samle det spredte ved hjælp af henvisninger, oversigtsartikler m.m.

Dette ses fx i den tyske Grosses vollständiges Universal-Lexicon (1731-1754), også kaldet Zedler's Universal-Lexicon, og i Ephrahim Chambers' banebrydende engelske Cyclopædia (1728), hvor dog bl.a. sted- og personnavne ikke forekommer som stikord. Ved sin klare form og sin brug af modersmålet blev Chambers et forbillede for oplysningstidens encyklopædier, og det var de franske encyklopædisters oprindelige plan at oversætte Chambers til fransk. Det blev dog til et helt selvstændigt værk, Encyclopédie ... des sciences, des arts et des métiers, med et mere militant udtryk for oplysningsfilosofien.

Som en anden forløber kan man se den antiautoritære Pierre Bayles Dictionnaire historique et critique (1695-1697).

Den oplyste borgerstands fremvækst var grundlaget for det positivistiske konversationsleksikon, hvis prototype skyldes Brockhaus (1. udgave 1796-1811); på tysk har det indtil nutiden haft kvalificeret konkurrence af Meyers Konversationslexikon (1. udgave 1840-1852).

Den stort anlagte videnskabelige Allgemeine Encyclopädie der Wissenschaften und Künste, efter grundlæggerne oftest kaldt Ersch & Gruber (1818-1889), nåede op på 167 bind og blev endda ikke fuldendt.

Det var Brockhaus, der tegnede fremtiden, også i Danmark, hvor den danske bearbejder Hans Ancher Kofod meget præcist gav en definition af konversationsleksikonnet:

"encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber ..."

Den traditionelle "encyklopædiske" tradition med store sammenhængende fremstillinger er bibeholdt i Encyclopædia Britannica, der i kraft af det store sprogområde er den mest udbredte af de store encyklopædier.

I sin opbygning minder den om den franske Encyclopaedia universalis, mens de franske encyklopædier ellers har flere ligheder med de tyske.

Det store fagbogsforlag Larousse har siden 1866 udgivet encyklopædier af forskelligt omfang, i anlæg og pålidelighed sammenlignelige med Brockhaus.

Størst af alle 1900-tallets encyklopædier er den spanske Enciclopedia universal ilustrada europeo-americana, kort — efter forlaget — kaldt Espasa (1905-1933). Den er tit unøjagtig, men på grund af omfanget (81 bind) har den oplysninger, man ellers søger forgæves.

Kvalitativt overgås den af den monumentale Enciclopedia italiana (36 bind, 1929-1936, med supplement indtil 1978). I både Spanien og Italien er der i senere tid udgivet nye gode encyklopædier.

I Rusland var udgivervirksomheden omfattende i Sovjetperioden. Størst er Bolsjaja sovetskaja entsiklopedija, der udkom i tre udgaver; formålet var ikke mindst at fortolke virkeligheden i "marxistisk-leninistisk" ånd.

Hvor en nation har helt eller delvis sprogfællesskab med en større nation, er der udgivet særlige nationalt begrænsede encyklopædier, fx Österreich-Lexikon (1966) og Uppslagsverket Finland (1982-1985).

• Conversations-Lexicon eller encyklopædisk Haandbog ... med adskillige Forandringer og Tillæg, af H.A. Kofod, bind 1-28 (1816-1828).
• Nordisk Conversations-Lexikon, bind 1-5 (1858-1863); 2. udgave (1870-1878); 3. udgave, bind 1-6 (1884-1890).
• Allers illustrerede Konversationsleksikon, bind 1-6 (1892-1899); 2. udgave (1906-1910).
• Illustreret Konversationsleksikon (Hagerup), bind 1-9 (1892-1900); 2. udgave (1906-1910); 3. udgave (1920-1925); 4. udgave, bind 1-10 (1948-1953).
• Salmonsens store illustrerede Konversationsleksikon, bind 1-19 (1893-1911); 2. udgave, bind 1-26 (1915-1930).
• Store nordiske Konversationsleksikon, bind 1-26 (1916-1924).
• Den lille Salmonsen, bind 1-12 (1937-1940).
• Raunkjærs Konversationsleksikon, bind 1-12 (1948-1954).
• Vor Tids Leksikon, bind 1-24 (1949-1951) (Berlingske).
• Gyldendals opslagsbog, bind 1-5 (1958-1960); 2. udgave, bind 1-6 (1967-1970).
• Lademanns leksikon, bind 1-22 (1970-1978); 2. udgave, bind 1-30 (1982-88); 3. udgave, bind 1-30 (1992).
• Gyldendals Tibinds Leksikon, bind 1-10 (1977-1978); supplement 1984.
• Fakta (Gyldendal), 1 bind (1988); udgave i 4 bind (1990 og 1992); ny udgave i paperback som Gyldendals Leksikon i 2 bind (1996).
• Den Store Danske Encyklopædi, bind 1-20 (1994-2001).