Gleysol er en jordbundstype, som opstår, når grundvand i store dele af året mætter jorden op til mindre end 40 cm under overfladen. Jordbundstypen opstår, hvor opstigende eller horisontalt strømmende grundvand findes tæt under overfladen. En gleysol har lyse, reducerede farver i størstedelen af profilet og kun oxiderede gulige eller røde farver på aggregatoverflader eller i rodkanaler. Jorden er meget dårlig drænet.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet gleysol er sammensat af russisk glej 'ler' og -sol om jordbundstyper fra latin solum 'grund, jordbund'. Termen blev indført i 1905 af den ukrainske forstmand og jordbundsforsker Georgij Vysotskyj (1865-1940)
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.