Image
Husklanneren forekommer i flere af vores større byer, hvor den gerne holder til i ejendomme med duer. Her er duereder med tørre fuglekadavere et sandt eldorado for husklannerne.

Husklanneren er en 7-9 mm lang, oval bille, hvis overside er ensfarvet sort med en ret tæt behåring af sorte og hvidgule hår. På undersiden er behåringen gylden .

Faktaboks

Videnskabeligt navn

Dermestes haemorrhoidalis

Levevis

Som andre klannere i slægten Dermestes lever den af tørre animalske produkter. I Danmark er den især fundet i større byer, hvor duereder på lofter i ældre beboelsesejendomme er et velegnet levested. Derudover er husklanneren i Polen fundet i stort tal i delvis mumificerede menneskelig, der har henligget ubemærket i lejligheder gennem lang tid.

Forekomst

Husklanneren er kosmopolit og forekommer i det meste af verden. I Danmark er billen almindelig i København og forekommer også i flere andre større byer.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig