jordbier

Næsten halvdelen af de danske arter af jordbier samler kun pollen fra en bestemt familie af planter, og nogle arter er endda specialiserede i kun at samle pollen fra en enkelt planteslægt. En stor gruppe af jordbier samler pollen fra hanrakler af pil (Salix sp.), og deres flyvetid er derfor sammenfaldende med pilens korte blomstring om foråret. Nogle arter foretrækker ærteblomstrede som kællingetand og rødkløver eller mælkebøtter, kongepen og andre gule kurvblomster. Blåhat, hedelyng og djævelsbid er andre eksempler på planter, der besøges af specialiserede arter af jordbier. Flertallet af arterne kan dog ligesom fx humlebier bruge pollen fra flere blomsterfamilier som foder for larverne.

Hvepsebier forsøger at udnytte jordbiernes forråd af pollen som foder for deres egne larver. Når det lykkes for hvepsebien at placere et æg i jordbiens rede, vil hvepsebiens larve først fortære jordbiens æg eller larve og derefter klumpen af pollen. Der er mange arter af hvepsebier, der er fodersnyltere på jordbier, og i en del tilfælde snylter en art af hvepsebi kun på en bestemt art af jordbi. Det mest almindelige er imidlertid, at hvepsebierne kan anvende flere nærtstående arter af jordbier som værter.

De store metalskinnende oliebiller (Meloidae), som man kan se kravle rundt i skove og på overdrev om foråret, er en anden gruppe af fodersnyltere. Hver hun lægger en stor mængde æg, og når de små larver klækker, søger de op på blomster. Hvis en jordbi lander på blomsten, hægter larven sig fast på bien og transporteres til reden, hvor larven fortærer jordbiens æg og pollenforråd.

Siden 1975 er der fundet otte nye arter af jordbier i Danmark. Mange ligner til forveksling nærtstående arter, og de har formentligt været i landet i mange år, men har været overset. Andre kan være kommet til landet sydfra som følge af, at klimaet er blevet varmere.

Modsat er der syv arter af jordbier, der ikke er set i Danmark i mere end 50 år. Mange andre arter er i tilbagegang, fordi deres levesteder er forsvundet. Jordbier kræver både tilstrækkelig store bestande af de blomster, hvor de samler pollen, og pletter med bart sand eller sparsom bevoksning, hvor hunnerne kan anlægge reder. Den type levesteder er gået kraftigt tilbage og med dem også jordbierne.

• bier