Safaviderne, iransk dynasti 1501-1722. Safaviderne var oprindelig ledere af safaviyya, en sufiorden med centrum i Ardabil i NV-Iran, opkaldt efter grundlæggeren Safi al-Din (1252/53-1334). Ordenen vandt i løbet af 1400-t. stor tilslutning blandt de turkmenske stammer i Østanatolien og Aserbajdsjan, og den antog messiansk og shiitisk karakter. I 1501 besejrede safaviderne Ak Qoyunlu-dynastiet, og ordenens leder, Ismail 1., proklamerede sig som shah. Safaviderne søgte at begrænse de turkmenske nomadelederes magt ved at efterligne det osmanniske slavesystem inden for administration og militær. Denne politik slog i længden fejl pga. begrænsede økonomiske resurser og turkmenernes modstand. I 1722 blev dynastiet styrtet af afghanske oprørere. Se også Iran (historie).
Det sker
Bab al-Mandab
Houthierne har erklæret en blokade mod saudiarabisk skibsfart gennem strædet Bab al-Mandab, der forbinder Det Røde Hav med Adenbugten og Det Indiske Ocean. Det smalle stræde er en vigtig rute for olieeksporten fra Den Persiske Golf.
Solformørkelsen den 12. august 2026
Den 12. august 2026 kan vi i Danmarks opleve den kraftigste solformørkelse indtil 2048.
Odysseen
Det over 2.500 år gamle heltedigt om Odysseus’ farefulde hjemrejse til Ithaka er biografaktuelt i Christopher Nolans filmatisering. Blandt meget andet byder fortællingen på krigslist, kykloper og evig kærlighed.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.