Samkhya, (af sanskrit sāṃkhya 'opregning, tælling'), filosofisk retning inden for hinduismen; et af de seks klassiske ortodokse systemer ( darshana ) i indisk filosofi. Traditionen fortæller, at systemet blev grundlagt af vismanden Kapila. Samkhya-tanken forekommer i bl.a. upanishaderne og Bhagavadgita. Den ældste systematiske fremstilling af samkhya-læren er Ishvarakrishnas Samkhya-karika fra omkring 300-t. e.Kr. Det klassiske system, der er ateistisk, opstiller to substanser: de evige og uforanderlige individuelle sjæle (purusha) og urmaterien (prakriti). Urmaterien består af tre bestanddele (guna). Når Universet er i hvile, er disse bestanddele i ligevægt, men i begyndelsen af hver ny verdensperiode indgår de i forskellige blandingsforhold. Derved opstår vore legemer, de psykiske fænomener og den ydre verden. De individuelle sjæle har ingen direkte forbindelse med de materielle legemer og de psykiske processer. Det skyldes uvidenhed, at sjælene tror, at de føler og handler. Når sjælen har erkendt, at denne bundethed er illusorisk, frelses den fra det evige kredsløb.
Det sker
Bab al-Mandab
Houthierne har erklæret en blokade mod saudiarabisk skibsfart gennem strædet Bab al-Mandab, der forbinder Det Røde Hav med Adenbugten og Det Indiske Ocean. Det smalle stræde er en vigtig rute for olieeksporten fra Den Persiske Golf.
Blåfugle
Blåfugle er en familie små farvestrålende dagsommerfugle, mange med blå, grønne, røde eller orange tegninger. Der er fundet 26 arter af blåfugle i Danmark.
Solformørkelsen den 12. august 2026
Den 12. august 2026 kan vi i Danmarks opleve den kraftigste solformørkelse indtil 2048.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.