En sousafon er en tuba, der hviler på skulderen af den spillende, og som har fremadrettet klangstykke. Sousafoner laves både som bastuba stemt i F eller Eb og som kontrabastuba stemt i CC eller BB.
Instrumentet blev opfundet i 1890'erne af John Philip Sousa. Da han i 1893 dirigerede marineorkestret med helikoner, fandt han klangen for tynd og pågående og fik foranlediget, at man byggede en udgave med et større klangstykke, der vendte opad – det fik derfor kælenavnet regnfangeren. Men da klangen også gik opad og nærmest forsvandt, fik sousafonen sit store klangstykke vendt fremad.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.