sprog i Serbien

Serbisk kan skrives både med det kyrilliske og det latinske alfabet, men ifølge Serbiens Lov om officiel brug af sprog og skriftsystemer (Zakon o službenoj upotrebi jezika i pisama) er det kun det kyrilliske alfabet, der har officiel status. Loven foreskriver, at offentlige myndigheder og virksomheder skal anvende det kyrilliske alfabet. Den tilføjer dog, at vejskilte og skilte med stednavne tillige kan skrives med latinske bogstaver, blot det kyrilliske fremgår.

Serbien tiltrådte i 2006 Europarådets Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog (i kortform kaldet Sprogpagten).

Der er en række mindretalssprog i Serbien, som er omfattet af Sprogpagten: albansk, aromunsk, bosnisk, kroatisk, montenegrinsk, makedonsk, romani, rumænsk, bulgarsk, russisk, rusinsk, slovakisk, slovensk, tjekkisk, tysk, ungarsk og ukrainsk. De største mindretalssprog er ungarsk (med ca. 171.000 modersmålstalende i Serbien), bosnisk (ca. 145.000), romani (ca. 80.000), albansk (ca. 65.000) og slovakisk (ca. 39.000). Tallene afspejler, at der findes et ungarsk og slovakisk mindretal i Serbiens nordlige provins Vojvodina, et bosnisktalende bosniakisk mindretal i Sandžakregionen i det sydvestlige Serbien og et albansk mindretal i Sydserbien, samt at der er en roma-befolkning, som bor spredt i landet.

I nogle områder af Vojvodina er nogle af mindretallene så talrige, at deres sprog har status som officielt sprog ved siden af serbisk. Dette gælder ungarsk, slovakisk, kroatisk, rusinsk, rumænsk og romani. Aromunsk har af samme grund fået status som officielt sprog i en østserbisk kommune.

• Serbien
• Vojvodina
• serbisk

• Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog (Sprogpagten)