Didrik er eit nedertysk mannsnamn som svarer til tysk Diet-rich og gammalhøgtysk Theoda-rik. Forleddet tyder ‘folk’ og etterleddet ‘mektig; herskar’.
Didrik (mannsnamn)
Kjende personar med namnet Didrik
Eit utval personar med namnet Didrik, og som er omtalt i Store norske leksikon:
- Didrik den lykkelige (1390–1440)
- Didrik Schnitler (1833–1888)
- Didrik Arup Seip (1884–1963)
- Ole Didrik Lærum (ingeniør) (1901–1972)
- Ole Didrik Lærum (lege) (1940–2023)
- Didrik Tønseth (1944)
- Ola Didrik Saugstad (1947)
- Didrik Munch (1956)
- Didrik Ingvaldsen (1960)
- Didrik Pining (–1491)
Namnestatistikk
I 2022 var det 1 518 menn i Noreg som hadde Didrik som det einaste førenamnet eller som det fyrste av fleire. I 2022 var det 34 gutar som fekk namnet Didrik.
Utvikling i bruk av namnet
Hovudtyngda av dei tyske – og nedertyske – mannsnamna hadde toppfasen sin 1860–1874, og nokre av dei fekk eit sterkt oppsving rundt år 2000. I tillegg til Didrik gjeld dette til dømes Albert, Anton, Fredrik, Henrik, Hermann, Jørgen, Konrad, Ludvig, Otto, Sivert og Wilhelm.
Utvikling i bruk av namnet Didrik frå 1800
Av
Gulbrand Alhaug / Erik Bolstad/Store norske leksikon.
Lisens:
CC BY SA 4.0
Geografisk variasjon på 1800-talet
Didrik var mest brukt i Vest-Agder og Nordland.
Geografisk variasjon i bruk av namnet Didrik på 1800-talet.
Av
Gulbrand Alhaug / Erik Bolstad/Store norske leksikon.
Lisens:
CC BY SA 4.0
Didrik var mest brukt i Vest-Agder og Nordland. (I søylene inngår det også ein eller fleire stavevariantar, til dømes Didrich.)
Historisk bruk av namnet Didrik
Av
Gulbrand Alhaug / Erik Bolstad/Store norske leksikon.
Lisens:
CC BY SA 4.0
Kommentarar
Kommentarar til artikkelen blir synleg for alle. Ikkje skriv inn sensitive opplysningar, for eksempel helseopplysningar. Fagansvarleg eller redaktør svarar når dei kan. Det kan ta tid før du får svar.
Du må vere logga inn for å kommentere.