Etkammersystem
Etkammersystem betegner et demokratisk parlamentarisk system, hvor den lovgivende magt er samlet i én folkevalgt forsamling (ét kammer). I modsætning til tokammersystemer, hvor parlamentet er opdelt i et underhus og et overhus, består den lovgivende myndighed her af én samlet repræsentativ forsamling.[1]
Etkammersystemer findes især i mindre, relativt homogene enhedsstater, hvor et overhus anses for unødvendigt. I disse systemer udøves den lovgivende funktion udelukkende af det ene kammer, som typisk vælges ved almindelige valg.
Danmark har haft etkammersystem siden grundlovsrevisionen i 1953, hvor Landstinget blev nedlagt, og Folketinget herefter udgør den eneste lovgivende forsamling. Sverige indførte først et tilsvarende etkammersystem i 1971.
I moderne statsretlig teori opfattes etkammersystemet ofte som et mere fuldt udviklet demokratisk princip, idet tokammersystemer historisk i mange tilfælde har været begrundet i ønsket om at give bestemte samfundsgrupper, fx de økonomisk mest velstillede, store jordejere (godsejere) eller et aristokrati, en særskilt og styrket repræsentation i et overhus. Etkammersystemet bygger derimod på princippet om én samlet, folkevalgt lovgivende forsamling uden formel særrepræsentation af bestemte stænder eller interesser.[1]
Eksempler
[redigér | rediger kildetekst]- Folketinget i Danmark
- Den Nationale Folkekongres i Folkerepublikken Kina
- Riksdagen i Sverige (siden 1971)
- Knesset i Israel
- Altinget i Island
- Seimas i Litauen
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 Skou, Kaare R. (2007). "Etkammersystem". I Brandt, Ulrik (red.). Dansk politik A-Å: leksikon (2 udgave). København: Aschehoug Dansk Forlag. s. 207-208. ISBN 978-87-11-31440-1. OCLC 562044236.
