Folketælling

En folketælling (også kendt som et mandtal) er en officiel optælling og/eller registrering af alle, som bor eller opholder sig på et bestemt område. Det kan være et land, et amt, en by eller et sogn. Optællingen foretages som regel på en bestemt dato og giver dermed et øjebliksbillede af befolkningens sammensætning.

Folketællinger er historisk blevet gennemført af stater for at få overblik over forskellige aspekter inden for sit område. Udover folketællinger kan der eksempelvis tælles virksomheder, ejerskab af ejendomme og ejerskab af jordmatrikler. En folketællings funktion har derfor ofte handlet om planlægning af erhvervs- og økonomisk politik, militær planlægning og skatteopkrævning.

Den mest simple form for folketælling er blot at tælle personer, der bor i et givent område, men der kan også tælles op inden for bestemte grupper på et givent område, eksempelvis antallet af kvinder mellem 50 og 59 år i København. Nogle folketællinger baserer sig ikke blot på simple optællinger, men befolkningsregistreringer. Disse foregår ved, at staten noterer, hvem der bor sammen. Hver person får derfor en specifik række i en tabel, hvor der også kan udfyldes andre informationer om personens bopæl, familieforhold, erhversrelationer og andre personlige forhold. Tidligere benyttede man et korps af statslige ansatte til at foretage optællingen, men nutidige folketællinger kan også indsamles ved at udsende spørgeskemaer til borgerne i et område.

Resultatet af en folketælling er som udgangspunkt sammentællinger opstillet i tabeller og grafer. Ved at opdele befolkningen i grupper på baggrund af køn, alder eller lign., kan man sammenligne gruppernes størrelse eller se udviklingen inden for en gruppe over tid.

Udover sammentællingerne er selve indsamlingsdokumenterne i nogle tilfælde også blevet bevaret. Ud fra disse kan man ofte finde oplysninger om navne, adresser og familieforhold for enkelte individer. Hvis de indsamlede data er bevaret i sin oprindeligt indsamlede form, er disse som udgangspunkt ikke offentligt tilgængelige, da man vil beskytte privatlivets fred. I Danmark bliver indsamlede folketællinger dog offentliggjort i sin oprindelige form 75 år efter indsamlingen. I dag kan mange danske folketællinger ses på Arkivalieronline.dk, mens visse skal bestilles og læses fysisk på Rigsarkivets læsesal i København.

Siden fremkomsten af digitale registre er flere lande overgået til registerbaseret statistik. Derfor er anvendelsen af folketællinger nedadgående globalt set. I Danmark har man ikke foretaget egentlige folketællinger siden 1970, men i andre lande, såsom i USA, foretager man stadig regelmæssigt folketællinger.

Historie

Folketællinger har været anvendt i flere tusinde år som en metode til at få overblik over en befolkning og andre aspekter i et givent område.

Et af de ældste eksempler på folketællinger findes 4.000 år f.v.t. i Babylonien. Her ønskede man planlægge produktionen og fordelingen af mad, og til dette anvendte man optællinger. Arkæologer har fundet rester af lertavler, hvorpå babylonierne har noteret antallet af borgere.

Egypterne anvendte folketællinger 2.500 år f.v.t. i forbindelse med pyramidebyggerierne. Ved at tælle befolkningen, kunne man beregne behovet for antallet af arbejdere og planlægge hvorfra arbejderne til pyramidebyggerierne skulle komme fra. Fordelingen af jordmatrikler langs Nilen blev også foretaget med udgangspunkt i folketællingerne.

Omkring år nul foretog man i Kina den på daværende tidspunkt mest præcise folketælling. Han-dynastiet anslog, at indbyggertallet var knap 58 millioner fordelt på lige over 12 millioner hustande.

Romerne foretog folketællinger hvert femte år. Det var krævet, at hver mand og hans familie skulle rejse tilbage til hans fødested for at blive optalt. Denne rejse fremgår desuden også i Biblen som en vigtig årsag til. Her er det eksempelvis beskrevet Lukasevangeliet kapitel 2, vers 1-7:

"Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden.  Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien.  Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by.  Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt,  for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn.  Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde;  og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget".

Omkring år 1.000 anvender Vilhelm I af England optællinger og landmålinger til at fastsætte sit skattesystem. I Mongoliet bliver folketællinger brugt som et redskab til at beregne mængden af ressourcer, der skulle beslaglægges i erobrede landområder. Også Inkaerne anvendte folketællinger, men pga. manglen af et skriftsprog, benyttede Inkaerne knuder på uldtråde til optællingerne. Med dannelsen af USA som selvstændig nation i 1787 indskrev man i selve forfatningen, at der skal foretages en folketælling i USA hvert 10. år med det særlige formål at beregne antallet af tildelte pladser i kongressen mellem delstaterne. Folketællinger har således været væsentlige informationskilder for magthavere i op til 6.000 år. De har været brugt til økonomisk, politisk og militær planlægning.

I 1900-tallet begyndte man i Danmark og andre steder at registrere befolkningen på løbende basis. På grund af fremvæksten af digitale løsninger, blev det muligt at holde store registre ajour løbende, og derfor blev behovet for at foretage manuelle folketællinger mindre. I Danmark indførte man Det Centrale Personregister (CPR) i 1968, hvilket blandet skulle gøre omkostningerne ved at lave statistik og lave statslig forvaltning mindre. Heri er der oplysninger om alle danskere inklusiv familierelationer og bopæl. Man foretog dog alligevel den sidste manuelle folketælling i 1970. I 1976 og 1981 anvendte man CPR-registret til at foretage såkaldte registerfolkeoptællinger, hvor man opstiller tabeller over befolkningens størrelse inden for udvalgte grupper og områder. Tabellerne er konstrueret, så de kan sammenlignes med tidligere danske folketællinger samt lande, hvor man stadig foretager folketællinger.

I nogle lande har man ønskede man dog ikke, at staten kunne føre registre over alle statens borgere. I USA findes der ikke et samlet befolkningsregister, da sammenstillingen af statslige data om borgerne, har mødt privatliv- og borgerretsslige bekymringer.^:13 Derfor foretager man stadig folketællinger hvert 10. år.

Folketællinger i Danmark

Den første folketælling i Danmark blev gennemført i 1769. Den viste, at der var 797.584 indbyggere i kongeriget Danmark, hvoraf de 80.000 boede i København. Frem til 1970 blev der gennemført i alt 27 landsdækkende folketællinger.

Folketællingsår

Der er afholdt landsdækkende folketællinger i Kongeriget Danmark i 1769, 1787, 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901, 1906, 1911, 1916, 1921, 1925, 1930, 1935, 1940, 1945, 1950, 1955, 1960, 1965 og 1970.

Folketællingen i 1769 blev ikke foretaget ud fra systematiske skemaer, og det var derfor svært at bearbejde dataen. Efter folketællingen blev det oprindelige datamateriale destrueret, og kun enkelte afskrivninger er bevaret. Optællingen i form af tabeller kan dog findes hos Rigsarkivet.

Fra 1787 og frem foretog man folketællinger med fortrykte skemaer, som skulle udfyldes. Man har desuden løbende forsøgt at holde det nogenlunde konstant, hvilke oplysninger, der skulle indsamles. På den måde kan man få troværdige sammenligninger over tid.

Udover de nationale folketællinger er der gennemført en række lokale folketællinger eller mandtal f.eks. i København 1885 og 1895, Sjælland og Bornholm 1771, Ålborg og Nibe 1819 og flere steder 1813. Endvidere findes der særskilte folketællinger for hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg samt Grønland, Færøerne, Trankebar og Dansk Vestindien.

Efter 1970 er der ikke gennemført folketællinger i traditionel forstand. I 1976 og 1981 foretog man systematiske udtræk Det Centrale Personregister (CPR-registret), som blev oprettet i 1968.

De to første folketællinger i 1769 og 1787 blev holdt om sommeren. De følgende fandt sted i februar. I langt de fleste tilfælde den 1. februar. Fra 1921 blev de holdt på forskellige datoer, oftest om efteråret.

Gennemførelsen

Fortrykt og udfyldt folketællingsskema fra 1840

Det overordnede ansvar for gennemførelsen af folketællinger lå i begyndelsen hos Rentekammeret. I 1797 overgik ansvaret for så vidt angik Danmark, Norge, Færøerne og Grønland til det Dansk-Norske Tabelkontor. Det blev senere til Statistisk Bureau (1850), Statistisk Departement (1913) og endelig Danmarks Statistik (1966). I Hertugdømmerne lå det overordnede ansvar hos Tyske Kancelli.

Den praktiske gennemførelse påhvilede i købstæderne magistraten, hjulpet af rodemestrene. I landsognene lå ansvaret hos sognepræsten, der skulle hjælpes af degne og skoleholdere. Afvigende herfra lå ansvaret i Hertugdømmerne hos herredsfogederne. I praksis foregik folketællingerne i nogle tilfælde ved, at listeføreren (rodemester, degn eller betroet gårdmand) gik fra hus til hus for at tælle beboerne. I andre tilfælde blev beboerne sammenkaldt efter gudstjenesten om søndagen, hvor sognepræsten så talte op.

Ved den første folketælling i 1769 skulle de lokale myndigheder blot indberette de samlede tal. Fra 1787 er alle folketællinger foretaget ved hjælp fortrykte skemaer.

Den første folketælling, der blev registreret direkte på hulkort og magnetbånd, var i 1965.

Registrerede oplysninger

Indholdet af folketællingerne er skiftet gennem årene. Ved folketællingen i 1787 skulle der for hver person oplyses adresse, navn, alder, ægteskabelig stilling, stilling i husstanden samt erhverv.

Senere kom flere oplysninger med. Fra 1845 kom der oplysning om fødested og eventuelle handikap. I 1855 kom der oplysning om trossamfund. I 1880 registreres for første gang personer, der er midlertidigt tilstede eller fraværende på folketællingsdagen. Dvs. personer der opholder sig et andet sted, end der hvor de bor. Fra 1901 kom der flere detaljer om adresse, indkomst- og formueforhold.

Bevarede folketællinger

De udfyldte folketællingsskemaer fra 1787 og senere skulle indsendes til centraladministrationen. De fleste af dem er bevaret på Rigsarkivet.

En del skemaer er gået tabt. Hertil hører det meste af København 1834 og en række købstæder 1840. Men der mangler også enkelte sogne i de fleste andre folketællinger.

Ved folketællingerne 1935, 1945 og 1955 blev de originale skemaer makuleret efter den statistiske behandling. Fra disse år er der altså kun bevaret de samlede tal.

Tilgængelighed

De bevarede folketællingsskemaer er en vigtig kilde i slægtsforskningen. Ifølge arkivloven er de frit tilgængelige efter 75 år. De fleste ældre folketællinger er i dag mikrofilmet og findes på alle Statens Arkivers læsesale samt på mange lokalarkiver og via Arkivalieronline.dk.

Siden 1992 har en kreds af flere hundrede frivillige arbejdet med indtastning af folketællinger i Kildeindtastningsprojektet. Der er allerede indtastet over 14 millioner personer fra forskellige folketællinger, herunder de komplette folketællinger 1787, 1801, 1834 og 1845 fra Kongeriget Danmark samt 1803 fra Hertugdømmet Slesvig. Disse indtastede folketællinger er tilgængelige eksempelvis Dansk Demografisk Database, hvor man kan se afskrifter, eller Danish Family Search, hvor man kan se afskrifter og original kilden samtidig.

I forbindelse med projektet Arkivalieronline.dk har Statens Arkiver scannet folketællingerne fra 1787 og frem til 1940 og gjort dem tilgængelige via internet.

USA

USA har hvert tiende år siden 1790 afholdt folketællinger, senest i 2020 og tidligere i 2000 og 2010. Folketællingerne udarbejdet af the United States Census Bureau (dansk: De Forenede Staters Folketællingsbureau).

Ligesom i Danmark er en del af folketællingerne i USA blevet gjort tilgængelige på internettet, senest folketællingen fra 1940, hvor omkring 650 millioner amerikanske borgere er blevet indtastet og gjort søgbare af slægtsforskere.

Ifølge amerikansk lov er al data fra folketællinger ikke offentligt tilgængelige til 72 år efter optællingen. Således er folketællingen for 1950 (offentlig siden 2022) den seneste tilgængelige, mens 1960 (offentlig fra 2032) vil blive den næste.

Australien

Australien har afholdt folketællinger siden 1911. Indtil forbundsstatens dannelse i 1901 afholdt kolonierne deres egne folketællinger. Siden 1961 er folketællingerne blev gennemført hvert femte år. Den seneste blev afholdt 10. august 2021. Folketællingerne udføres af Australian Bureau of Statistics.

Henvisninger

Litteratur

• Paul G. Ørberg: "at skrive i mandtal" (kronik i Skalk nr. 6, 1975, s. 18-26)
• Hans Jørgen Marker: "Danmarks Befolkning 1801. Analyse på grundlag af folketællingen som mikrodata", Odense 2015

Eksterne henvisninger

• Rigsarkivet: "Folketællinger - Kom godt i gang!"
• Danske Slægtsforskere: "Folketællinger"
• Musse Beck: "Folketællingen 1801 på Mandø" (Fortid og Nutid, 1990, hefte 2, s. 97-110) Arkiveret 13. marts 2016 hos Wayback Machine
• Harriet M. Hansen: "Folketællinger og folketal. Omkring folketællingen i Middelfart 1787" (Fortid og Nutid december 1997, s. 289-297)
• Poul Thestrup: "Folketællingers kvalitet – et absolut eller relativt begreb?" (Fortid og Nutid, 1990, hefte 2, s. 111-125)
• Metode og Data nr. 84, 2001:1 Arkiveret 16. juli 2011 hos Wayback Machine
• Temaside om slægtsforskning og folketællinger fra historie.online.dk Arkiveret 19. juni 2009 hos Wayback Machine
• Dansk Demografisk Database Arkiveret 20. februar 2005 hos Wayback Machine – med indtastede (afskrevne) folketællinger.
• Arkivalier Online Arkiveret 15. januar 2009 hos Wayback Machine – med indscannede folketællinger.
• Statistikbanken Arkiveret 28. august 2004 hos Wayback Machine – indeholder i detaljeret form officiel statistik, som beskriver det danske samfund.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Folketælling