Underhus

Et underhus (også benævnt andetkammer) er betegnelsen for det andet kammer i et tokammersystem, hvor det første kammer kaldes overhuset (førstekammeret). Andetkammeret er i tokammerparlamenter normalt den afdeling, der vælges på den bredeste folkelige basis, og valgretten hertil er typisk bredere end til overhuset, hvilket medfører, at kammeret oftest i højere grad afspejler den brede befolknings holdninger.^[1]

I mange tokammersystemer har andetkammeret ofte større politisk magt end overhuset og fungerer som det direkte lovgivende kammer, bl.a. ved at fremsætte og vedtage lovforslag og ved i visse systemer at kunne afsætte regeringen gennem et mistillidsvotum. Overhuset har derimod som regel en mere konserverende og kontrollerende funktion og kan i nogle systemer tillige have en dømmende rolle. Nye love skal dog vedtages af begge kamre for at være gyldige.^[1]

I Danmark var Rigsdagen indtil grundlovsændringen i 1953 delt i Landstinget og Folketinget, hvor Folketinget fungerede som andetkammeret. Tokammersystemer findes bl.a. i Japan, i Storbritannien kaldes andetkammeret Underhuset, i USA Repræsentanternes Hus, og i Tyskland Forbundsdagen.^[1]

Se også

House of Commons – underhuset i Storbritannien
Bundestag – underhuset i Tyskland

Referencer

1 2 3 Skou, Kaare R. (2007). "Andetkammer". I Brandt, Ulrik (red.). Dansk politik A-Å: leksikon (2 udgave). København: Aschehoug Dansk Forlag. s. 96-97. ISBN 978-87-11-31440-1. OCLC 562044236.

Eksterne henvisninger

Den Danske Ordbog

Spire

Denne artikel om politik og ideologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[:1-1] 1 2 3 Skou, Kaare R. (2007). "Andetkammer". I Brandt, Ulrik (red.). Dansk politik A-Å: leksikon (2 udgave). København: Aschehoug Dansk Forlag. s. 96-97. ISBN 978-87-11-31440-1. OCLC 562044236.

[1]