Mers er en luftvejsinfektion forårsaget af viruset mers coronavirus (mers-CoV). Mers står for Middle East Respiratory Syndrome. Mennesker bliver smittet gennem direkte kontakt med smittebærende dromedarer, kameler og flagermus. Viruset er meget smitsomt.
Mers er blevet karakteriseret som en «emerging infection», det vil sige en infektion i fremmarch. Viruset var ukendt indtil 2012, da det blev opdaget efter udbrud i flere lande i Mellemøsten. Der har ikke været tilfælde af mers i Norge.
Smitte
Mers-CoV er meget smitsomt. De fleste tilfælde kan spores tilbage til smitte fra kamel, dromedar eller flagermus, smitte på hospitaler eller smitte mellem personer i samme familie. Da der er påvist smitte fra person til person, tager WHOs retningslinjer højde for, at mers kan smitte ved hoste (dråbesmitte). Sandsynligvis findes der flere værter i naturen, hvilket gør sygdommen til en mulig zoonose, som er betegnelsen for en infektionssygdom, der kan smitte fra dyr til mennesker.
Sygdomsbillede
En del af dem, der smittes, får ingen sygdom eller mild sygdom, mens infektion i luftvejene med feber og hoste og alvorlige vejrtrækningsproblemer præger sygdomsbilledet hos dem, der udvikler alvorlig sygdom.
Inkubationstiden er 2–14 dage, og de fleste bliver syge efter 3–6 dage. De fleste alvorligt syge mers-patienter har fået symptomer som feber, hoste og åndenød og muskelsmerter med efterfølgende alvorlig lungebetændelse. En del patienter oplever også opkast, diarré og mavesmerter. Flertallet af de smittede har haft kroniske sygdomme, og der er flere mænd end kvinder blandt patienterne. Gennemsnitsalderen er lidt under 50 år.
Blandt de alvorligt syge har man set akut lungesvigtsyndrom (ARDS) med multiorgansvigt, nyresvigt, dissemineret intravaskulær koagulation (DIC) og perikarditis (betændelse i hjertesækken). Hos én patient, der var i immunsupprimerende behandling, blev der udelukkende registreret mave- og tarmsymptomer. Nogle af patienterne har fået påvist samtidig infektion med influenza A, herpes simplex I eller pneumokokker.
Forebyggelse
Der findes ingen vaccine mod viruset mers-CoV. Det forebygges ved smitteforebyggende tiltag som for andre luftbårne infektioner. WHO anbefaler god hygiejne ved håndtering af kameler.
Behandling og prognose
Vi har ingen antiviral behandling eller vaccine, og behandlingen består kun i at lindre symptomerne. Dødeligheden er høj. Blandt de omkring 2000 sygdomstilfælde indtil nu er cirka 700 døde (WHO per september 2017).
Forekomst og epidemiologi
De fleste tilfælde er rapporteret fra Saudi-Arabien og andre lande på Den Arabiske Halvø. Næsten alle tilfælde er på en eller anden måde forbundet med Saudi-Arabien. Per september 2017 er der rapporteret tilfælde af mers-CoV i 27 lande (WHO).
Den første rapport om mers kom fra Saudi-Arabien, men senere har man fundet ud af, at det første kendte tilfælde er fra Jordan.
I 2015 var der en epidemi i Sydkorea efter at en person havde bragt viruset dertil. Her var der 165 meldte tilfælde, 23 dødsfald og over 6729 placeret i karantæne (per 18. juni 2015), hvilket gør dette til det største udbrud uden for Saudi-Arabien.
Virologi
Viruset er i familie med forkølelsesvirus og sars-virus. Mers-CoV er et enkeltstrenget RNA-virus, som er en ny art i slægten Betacoronavirus. Viruset antages først at have været i flagermus, som så smittede kameler i 1990'erne.
Diagnostik
Prøver tages fra luftvejene, især de nedre luftveje, og undersøges ved nukleinsyrepåvisning (PCR) for direkte påvisning af mers-CoV. Patientens antistofreaktion mod mers-CoV påvises ved ELISA, som er en sensitiv immunologisk metode til at måle små mængder biologiske substanser. Antistoffer dannes efter omkring to uger.
