Børneleddegigt er en gruppe kroniske ledsygdomme, som rammer børn under 16 år. Årsagen til børneleddegigt er ukendt, men antages at være en kombination af genetiske og miljømæssige faktorer.
Forekomst
I Danmark opstår cirka 100 nye tilfælde årligt, og omtrent 1000 børn har børneleddegigt.
Symptomer på børneleddegigt
Børneleddegigt kendetegnes ved ledbetændelser med smerter, stivhed, hævelse og varme over et eller flere led. Træthed og feber er almindeligt. Halten kan forekomme, hvis hofter, knæ eller ankler er ramt. I nogle tilfælde forekommer øjenbetændelser og udslæt.
Diagnosen børneleddegigt
En lægeundersøgelse kortlægger symptomer og forandringer i led, ryg, hud, øjne og andre organer. Blodprøver viser ofte tegn på betændelse. Ultralyd af led og sener samt røntgen- og MR-undersøgelser kan afsløre typiske sygdomstegn.
Behandling af børneleddegigt
Målet med behandlingen er at opnå symptomfrihed, stoppe sygdomsaktivitet og forhindre varig ledskade samt skade på øjne og på indre organer. Behandlingen skal dermed lindre smerte og bidrage til en normal opvækst.
Typer af børneleddegigt
De mest almindelige typer af børneleddegigt er:
- oligoartikulær type
- polyartikulær type
- systemisk type
- entesit-relateret type
Disse forskellige typer af børneleddegigt har forskellige symptomer og forløb.
Oligoartikulær type
Oligoartikulær type udgør omtrent halvdelen af alle tilfældene. Denne type rammer maksimalt fire led. Normalt rammes knæ, ankler, albuer og kæbeled. Denne type ses hyppigst hos piger.
Symptomerne varierer fra barn til barn. De hævede led er ikke nødvendigvis smertefulde, og børnene kan virke ganske raske. Man kan opdage, at barnet halter eller ikke strækker et knæ eller en albue. Omtrent 20 % rammes ligeledes af øjenbetændelsen uveitis, som behandles af en øjenlæge.
Ved undersøgelse kan de angrebne led være hævede, varme og noget ømme. Blodprøver kan vise lidt forhøjet CRP og SR. Mange har øget niveau af antinukleære antistoffer (ANA). Ultralyd- eller MR-undersøgelser viser typiske tegn på reumatisk ledbetændelse (artrit). Hvis sygdommen har udviklet sig over længere tid, kan vækstforstyrrelser i leddet påvises ved røntgenundersøgelser. Regelmæssige kontroller hos øjenlæge er nødvendige for at opdage øjenbetændelse og forebygge synstab.
Behandling inkluderer at punktere hævede led og sprøjte kortison ind i leddene. NSAID-lægemidler har også effekt. Sygdomsdæmpende lægemidler som fx methotrexat og biologiske medikamenter bruges i nogle tilfælde. Fysioterapi for at forhindre indskrænkelse af bevægelighed i angrebne led kan være gavnligt.
Hvis fem eller flere led angribes ud over de første seks måneder, kaldes sygdommen udvidet oligoartikulær børneleddegigt.
Polyartikulær type
Polyartikulær type rammer fem eller flere led de første seks måneder af sygdommen. Den udgør omkring 20–30 % af alle tilfældene. Piger rammes oftere end drenge.
Symptomerne er som ved oligoartikulær type, men med flere led angrebet. Artrit i fingre og tæer er almindeligt hos børn over ti år. Nogle får øjenbetændelser i form af uveitis.
Diagnosen stilles ud fra symptomer og lægeundersøgelse. Blodprøver viser oftest forhøjet CRP og SR. Reumatoid faktor i blodet (RF eller anti-CCP) påvises ofte hos ældre børn, og sygdommen kaldes da seropositiv børneleddegigt. Denne form ligner leddegigt hos voksne.
Behandlingen skal forhindre varige skader. Ledinjektioner med kortison og NSAID-tabletter kombineres ofte med sygdomsdæmpende medikamenter, ofte methotrexat. Biologiske lægemidler kan også være aktuelt. Fysioterapi bidrager til at forhindre indskrænkelse af bevægelighed og varig ledskade.
Systemisk type (Stills sygdom)
Systemisk type er en akut form for børneleddegigt, som udgør 10–20 % af alle tilfældene. Sygdommen begynder oftest i 2–3-årsalderen, og piger og drenge rammes omtrent lige ofte.
Symptomerne begynder ofte med høj feber uden at en infektion foreligger. Febertoppe kommer og går flere gange dagligt. Udmatning og et lyserødt udslæt kan følge febertoppe. Ledbetændelser (artrit), hævede lymfeknuder, forstørret lever og milt og betændelse i hjerteposen (perikarditis) og lungehinder (pleuritis) forekommer også.
Der findes ingen speciel diagnostisk test for systemisk type. Diagnosen stilles på baggrund af symptomer og forskellige undersøgelser. Blodprøver viser høje udsving i CRP, høj sænkningsreaktion (SR), øget antal hvide blodlegemer samt højt niveau af ferritin.
Behandling med interleukin-1-hæmmere (anakinra, canakinumab) eller kortikosteroider har normalt god virkning.
Entesit-relateret type
Denne type børneleddegigt kendetegnes ved betændelse i senetilhæftninger, ofte ved akillessenen og artrit i store led som knæ, ankler og hofter. Hos ældre børn kan artrit i iliosakralled (mellem lænderyg og bækken) også forekomme, ligesom Bekhterevs sygdom (ankyloserende spondylitis) hos voksne.
Sygdommen rammer flest drenge og er mest almindelig hos personer med den genetiske vævstype HLA-B27. Betændelser i øjne (uveitis) kan være en komplikation.
Behandlingen omfatter fysioterapi, træning, NSAID, injektioner med kortison i hævede led samt sygdomsdæmpende biologiske lægemidler i nogle tilfælde.
