Faktaboks

Officielt navn
ARLA FOODS AMBA
CVR-nummer
25313763
Adm. direktør
Peder Tuborgh
Bestyrelsesformand
Jan Toft Nørgaard
Image
Arlas logo på hovedkvarteret i Aarhus.
Af /SCANPIX.
Image
Arla Innovation Center, der har til huse i Agro Food Park i det nordlige Aarhus, rummer bl.a. et af Arlas forsøgsmejerier, laboratorier og flere administrative arbejdspladser.
.

Arla Foods er Europas største mejerikoncern og er ejet af andelshavere i syv nordeuropæiske lande. Andelsselskabet er dansk ledet og har hovedkontor i Viby ved Aarhus. Efter en fusion 1. juni 2026 er Arla med en omsætning på ca. 150 mia. kr. Danmarks fjerdestørste selskab.

Fra MD Foods til Arla

Arla Foods blev skabt i år 2000 ved fusion mellem Danmarks største mejeriselskab MD Foods og Sveriges største, Arla. Ved fusionen blev Arla det nye fælles navn, men i kraft af den den betydeligt større mælkeproduktion i Danmark, blev Aarhus fortsat hovedkontoret for selskabet.

MD Foods hed oprindeligt Mejeriselskabet Danmark og blev stiftet i 1970 med ambitionen om at samle hele den danske mejeriproduktion i ét stort andelsselskab. I de næste tre årtier gennemførtes et utal af fusioner med lokale og regionale mejeriselskaber. Ofte var der tale om stærke ideologiske kampe, hvor der tilbage i 1990'erne kun var Kløver Mælk tilbage til for alvor at kæmpe imod det, der blev betragtet som den store mastodont. I 1999 måtte Kløver Mælk også indgå i en fusion.

Med 90% af den danske mælkeproduktion samlet var ekspansionsmulighederne reelt udtømt i Danmark. Herefter begyndte en meget ambitiøs international opkøbs-/fusionsstrategi. Fusionen med Arla blev første skridt. Som det første danske andelsselskab optog man udenlandske andelshavere på lige fod, og den første formand for det fusionerede selskab var også svensker.

Arla Foods i Storbritannien

Image
Arla-fabrikken i Aylesbury udgør det største mejeri i Europa.
Mælk klar til levering på Arla-fabrikken i Aylesbury.
Af .
Licens: CC BY SA 2.0

Det britiske marked har lige siden 1870'erne spillet en hovedrolle i importen af danske mejeriprodukter. I 2003 tog Arla skridtet videre og etablerede sig med produktionsanlæg i Storbritannien. Det skete gennem et 51% ejerskab af det største britiske mejeri, aktieselskabet Express Dairies. I 2007 købte man hele selskabet og gjorde Arla Foods UK til et datterselskab. I en gradvis proces har man siden gjort de nu godt og vel 2000 britiske mælkeleverandører til andelshavere på lige fod med de danske og svenske andelshavere. I 2025 stod de britiske leverandører for næsten en fjerdedel af den samlede indvejede mælkemængde i Arla Foods. Samtidig er UK langt det største enkeltmarked for Arla Foods' produkter, især friskmælk, smør og i stigende grad også ost.

Internationale opkøb og internationale andelshavere

De to første årtier af det nye århundrede blev for Arla Foods en periode med betydelige opkøb af internationale mejerivirksomheder: Et ostemejeri i Canada i 2005, en mælkepulverfabrik i Kina i 2005, et ostemejeri i USA i 2006, ovennævnte store køb af Express Dairies i 2007, et mejeriselskab i Finland i 2008. Ved sådanne opkøb af private selskaber gik disse ind som datterselskaber i Arla Foods, og der blev ikke ændret på leverandørernes status.

Men Arla har også foretaget egentlige fusioner med andre andelsselskaber i stil med den meget vellykkede fusion med svenske Arla i 2000. Fordelen ved sådanne fusioner med andre andelsselskaber har været, at Arla ikke har skullet finansiere købet, men at selskaberne har lagt andelskapitalen sammen og har fundet nogle overgangsordninger, som gradvist skulle sidestille andelshaverne.

Det allerstørste forsøg blev gjort i 2004, hvor Arla og hollandske Campina, to af de allerstørste mejerier i Europa, meddelte, at de ville fusionere under navnet Campina Arla og med hovedkontor i København. Fusionen faldt til jorden i 2005, fordi hollænderne krævede, at deres direktør skulle være øverste direktør i det fusionerede selskab.

Senere fulgte dog en række andre fusioner. Fra 2011 blev det nordtyske andelsselskab Hansa-Milch således en del af Arla Foods, og de tyske leverandører blev nu andelshavere i det store skandinaviske selskab.

Ved udgangen af 2025 var Arla Foods ejet af andelshavere fra syv lande: Danmark, Sverige, Tyskland, Storbritannien, Belgien, Holland og Luxembourg. De 7300 andelshavere leverede godt 14 mia. liter mælk. Arlas samlede omsætning var 112 mia. kr., og der var 22.000 ansatte. Under en tredjedel af medarbejderne var beskæftiget i Danmark. I hovedkvarteret i Viby var der ca. 1600 ansatte.

Fusion med tysk-hollandske DMK i 2026

I 2025 meddelte Arla og det største tyske andelsmejeri, DMK Group (som består af tyske DMK og hollandske DOC Kaas), at de ville søge at fusionere. I juni 2026 gav de europæiske konkurrencemyndigheder accept af planerne. Der er her tale om den hidtil største fusion i Arlas udvikling. DMK er i størrelse omkring en tredjedel af Arlas omsætning og medarbejdertal.

Samlet vil Arla Foods få en omsætning på over 20 mia. euro svarende til 150 mia. kr. Medarbejdertallet vil – inden selskabet begynder at hente effektiviserings- og synergieffekter hjem – have næsten 29.000 ansatte og over 11.000 andelshavere.

Med fusionen vil Arla i meget høj grad få styrket sin position på det tyske marked især inden for faste oste. Desuden vil den langt større mælkemængde betyde, at man kan dirigere større mængder mælk hen til de mest profitable områder, fx ingredienser, og få flere ressourcer til udvikling og markedsføring. Med Arlas ambitioner på miljøområdet, hvor man vil være CO2-neutrale i 2050, ser ledelsen også fusionen som et middel til at nå det mål.

Hovedkontoret for Arla Foods vil fortsat ligge i Viby. Øverste direktør vil også fortsat være Peder Tuborgh. Ligeledes vil formanden stadig være dansk, nemlig gårdejer Jan Toft Nørgaard. Den hidtidige direktør for DMK Group har ansvaret for at få realiseret fusionen i alle led i løbet af de næste to år.

Mælke- og osteprodukter

Arla er først og fremmest kendt for mælke- og osteprodukter og har en stor vifte af produkter tilpasset de enkelte markeder. Ud over de klassiske mælkeprodukter er det på det danske marked oste som Riberhus, Castello og Buko og Arla Unika-oste samt de to kakaomælk Cocio og Matilde.

Andre alliancer om produktion og markedsføring

Arla har også et tæt samarbejde med andre giganter inden for fødevareindustrien om at producere og markedsføre deres produkter. Det gælder bl.a. Starbucks, hvis kaffe Arla har licens til at fremstille, distribuere og markedsføre i Europa, Mellemøsten og Afrika. I Mellemøsten har Arla licens til at bruge varemærket Kraft til at producere og sælge smelteost.

Salg af ingredienser

Et andet område er datterselskabet Arla Foods Ingredients Group, der bl.a. udnytter vallen, der er et restprodukt ved fremstilling af ost. Det blev tidligere brugt som bl.a. grisefoder, men nu omdanner Arla det til et proteinpulver, der bruges som ingrediens i fødevarer som yoghurt, modermælkserstatning og is. Det er blevet en af koncernens bedste indtægtskilder gennem egen produktion og internationale joint ventures. Ingrediensvirksomheden har også hovedsæde i Viby, mens den danske produktion finder sted ved Videbæk i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Regnskab

2025 2024 2023
Nettoomsætning 112 mia. kr. 103 mia. kr. 101 mia. kr.
Egenkapital 23 mia. kr. 23 mia. kr. 23 mia. kr.
Årsresultat 3 mia. kr. 3 mia. kr. 3 mia. kr.
Ansatte (ikke oplyst) 21.895 21.307

Kilde: CVR og KM24

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig