Chemometec er en dansk bioteknologisk virksomhed, der udvikler og producerer avancerede instrumenter til celletælling og celleanalyse. Selskabets produkter anvendes blandt andet til cellebaseret terapi, til produktion af lægemidler, og til grundforskning, herunder stamcelleforskning.
Chemometec beskæftiger omkring 174 medarbejdere med hovedsæde i Allerød og med datterselskaber og kontorer i USA, Frankrig og Tyskland. Virksomhedens instrumenter kombinerer fluorescensmikroskopi med digital billedbehandling for præcis og konsistent celletælling.
Disse instrumenter anvendes i celle- og genterapi, kræft- og stamcelleforskning, lægemiddeludvikling samt kvalitetskontrol af landbrugs- og fødevareprodukter som mælk og øl.
Virksomheden blev grundlagt i 1997 af Frans Ravn, Martin Glensbjerg og Börkur Arnvidarson, der alle ejer en tredjedel. Resten ejes af en række investorer, herunder den svenske storbank SEB og det amerikanske kapitalforvaltningsselskab Blackrock. Chemometec er børsnoteret på Københavns Fondsbørs.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.