Fredensborg Slot er kongelig residens i slotsbyen af samme navn i Nordsjælland. Grunden støder op til Esrum Sø. Slottets bygherre var Frederik 4., der lod arbejdet indlede kort tid før fredsslutningen efter den Store Nordiske Krig i 1720. Navnet Fredensborg hentyder sandsynligvis til denne begivenhed, men vidner også om, at stedet skulle være et refugium; et lille intimt lystslot i modsætning til f.eks. det store Frederiksborg Slot. Inspirationen hentede kongen i den italienske villaarkitektur, men det direkte forbillede til udformningen af såvel slot som park var Ludvig 14.s (nu nedrevne) lystslot Marly ved Versailles, som Frederik 4. havde besøgt i 1693. Det samlede anlægsarbejde blev betroet Johan Cornelius Krieger.
Det sker
Kylian Mbappé
Franske Kylian Mbappé nærmer sig argentinske Lionel Messis nysatte rekord for flest mål scoret ved en VM-slutrunde. Med 18 mål er den 27-årige kun ét mål fra Messi.
Processionsspindere
Odense Kommune tror ikke længere på, at de kan få udryddet den bestand af egeprocessionsspindere, der kom til kommunen i 2025. Larvens hår kan give allergiske reaktioner hos både dyr og mennesker.
Ferie
Skolernes ferie begynder. Idéen om ferie vandt først for alvor indpas i slutningen af 1800-tallet, da industrialiseringen betød, at livet blev inddelt i arbejde og fritid.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.