Khwarezm, historisk område omkring den nedre del af floden Amu Darja syd for Aralsøen. Bosættelse i området går i hvert fald tilbage til 2000-t. f.Kr. Pga. flodlejernes ustabilitet har bosættelsen og de bymæssige centre i historiens løb flyttet sig rundt i området. Det indgik i forskellige persiske storriger fra 500-t. f.Kr.; det blev erobret af arabiske muslimer i 712. I løbet af de følgende århundreder blev befolkningen islamiseret, og Khwarezm blev et center for islamisk kultur. Khwarezm tyrkificeredes under et lokalt dynasti, Khwarezm-shaherne (ca. 1077-1231), og herefter indgik området i mongolernes, timuridernes og shaybanidernes riger. 1511-1873 var regionen et relativt selvstændigt rige, Khiva-khanatet, der regeredes af usbekiske dynastier. Khiva-khanatet var en russisk vasalstat 1873-1920, og fra 1924 indlemmedes territoriet i de usbekiske og turkmenske sovjetrepublikker.
Det sker
Kylian Mbappé
Franske Kylian Mbappé nærmer sig argentinske Lionel Messis nysatte rekord for flest mål scoret ved en VM-slutrunde. Med 18 mål er den 27-årige kun ét mål fra Messi.
Processionsspindere
Odense Kommune tror ikke længere på, at de kan få udryddet den bestand af egeprocessionsspindere, der kom til kommunen i 2025. Larvens hår kan give allergiske reaktioner hos både dyr og mennesker.
Ferie
Skolernes ferie begynder. Idéen om ferie vandt først for alvor indpas i slutningen af 1800-tallet, da industrialiseringen betød, at livet blev inddelt i arbejde og fritid.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.