MBA, Master of Business Administration, engelsk og international akademisk grad inden for det merkantile område med hovedvægt på ledelse. MBA-uddannelser findes på universiteter og handelshøjskoler verden over. På trods af et vist samarbejde mellem mange af udbyderne er uddannelserne meget forskellige i indhold, målgruppe, niveau og uddannelseslængde. De fleste MBA-uddannelser er relativt kostbare for deltageren eller dennes arbejdsgiver. I Danmark indgår de offentlige MBA-uddannelser i videreuddannelsessystemet for voksne på linje med andre masteruddannelser, se voksenuddannelse. Fra 2003 udbydes der i København en etårig engelsksproget MBA, mens den generelle MBA (engelsksproget) og de særlige linjer, bl.a. inden for bygge- og anlægsområdet (dansksproget) og shipping (engelsksproget), fortsat er toårige ligesom uddannelsen i Aarhus og ved Syddansk Universitet. I privat regi udbydes der i Danmark MBA-uddannelser af Scandinavian International Management Institute (SIMI) i København og af Business Institute Aalborg, hvortil kommer, at Henley Management College i England gennem en afdeling i Aarhus tilbyder en treårig MBA-uddannelse som fjernundervisning.
Det sker
Erling Haaland
Norge er videre til VM i fodbold efter en 2-1 sejr over Brasilien. Særlig den norske fodboldstjerne Erling Haaland får ros for sin indsats til verdensmesterskabet.
Ali Khamenei
Tusindvis er på gaden i Irans hovedstad Teheran til et begravelsesoptog for den afdøde Øverste Leder Ali Khamenei, der blev dræbt i et amerikansk-israelsk missilangreb 28. februar 2026.
Tour de France
TEMA | Tour de France, verdens største og mest betydningsfulde cykelløb, begynder den 4. juli. Danske Jonas Vingegaard og slovenske Tadej Pogačar er favoritter til at vinde løbet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.