Onsbjerg

Danmarks første husmandsforening sikrede jord til husmændene. I dag er husmandslodderne ved Onsbjerg fredet.

Husmandslodder.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse

Ud over Onsbjerg har byerne Hårmark og Nordby også bevaret deres gamle sprøjtehuse.

Sprøjtehuset i Onsbjerg.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse

Hjulmanden Jens Søren Lanther står foran sit hus i Onsbjerg sammen med sin hustru Karen og børnene Ulla og Ane Kirstine, fotograferet i år 1900. Op ad gavlen står en »væltepeter«, en cykel med et større forhjul end baghjul; den skal måske have nyt hjul. Lanther blev senere ringer og graver ved Onsbjerg Kirke.

Samsø Egnsarkiv.

Licens: Begrænset anvendelse

Onsbjerg er en by på det vestlige Samsø mellem Tranebjerg og færgehavnen Sælvig. I 2025 var der omkring 240 faste indbyggere i Onsbjerg. Byen hører til Samsø Kommune og er en del af Region Midtjylland.

Faktaboks

Etymologi

Den ældst kendte kilde til navnet Onsbjerg er fra 1424, hvor formen Othensberg optræder. I senere belæg findes former som Onsbierg (1579‑1580), Oensberg (1661) og Onsbierig (1688).

Navnet er sammensat af gudenavnet Odin og substantivet bjerg i den gamle betydning 'bakke'. Navnet sigter således til en bakke med tilknytning til den nordiske gud Odin. Der er flere bakker og høje omkring byen. Det er uvist hvilken bakke, der har givet anledning til stednavnet, men sandsynligvis stammer det fra Dyret, der er Sydøens højeste bakketop.

Onsbjerg ligger lavt i et kuperet morænelandskab, som især er præget af hatformede bakker, opstået under istidens afsmeltning. En af disse, Dyret, der ligger 1 km sydvest for byen, er med sine 50 m.o.h. den højeste bakke på Sydøen.

Onsbjerg er omgivet af dyrkede marker. En stor del af byens servicebehov dækkes i dag af Tranebjerg, der ligger 2 km mod sydøst. Byen har i de seneste årtier formået at udnytte den stigende turisme på Samsø ved at etablere forskellige turistfaciliteter.

Historie

Indtil omkring 1860 var Onsbjerg med kirken fra 1200-tallet den vigtigste handelsby på Samsø, takket være den centrale beliggenhed ved landevejen mellem Nord- og Sydøen, der bl.a. blev brugt til varetransport til og fra byen Langør. Dengang var Langør den vigtigste havn på øen.

I 1800-tallet var Onsbjerg også kendt for sit gæstgiveri og det store og kendte kræmmerked, der hvert år i oktober tiltrak sælgere fra Ebeltoft og Kerteminde. I 1894, da Tranebjerg var blevet øens vigtigste handelsby, blev markedet flyttet dertil.

Husmænd

Onsbjerg var mere end nogen anden bebyggelse på Samsø præget af de små husmandssteder. I 1851 var der 77 mindre huse i byen, mens der kun var 15 gårde, så byen var en typisk husmands- og landarbejderby. I 1850 havde Onsbjerg 518 indbyggere; i 1921 var tallet faldet til 410.

Husmændene arbejdede i stort omfang som daglejere på den nærliggende herregård Bisgård. I 1888 skabte Peder Madsen (1833-1907) fra Onsbjerg den første danske organisation for husmænd. Denne organisation fik navnet Samsø Husmandsforening.

Dyret og 2. Verdenskrig

Under 2. Verdenskrig besatte nazisterne den høje bakke Dyret, hvorfra de kunne holde øje med Sydøen. Om aftenen besøgte de Onsbjerg Kro. Efter en glad aften og et skænderi stak en tysk soldat en samsing ihjel. Soldaten blev sendt til Vestfronten.

Sprøjtehuset

I Onsbjerg var sprøjtehuset i sidste halvdel af 1800-tallet byens vigtigste hus. Det bevarede hus er et levn fra den tid, hvor man brugte en hestetrukken sprøjtevogn og håndpumpe. Bybrøndene leverede vandet til slukningsarbejdet, når ilden var løs.

I tiden før sprøjtehuset var de store gårde ansvarlige for at slukke en brand i byen. Men i 1861 kom en ny ’brandpolitilov’, der overdrog ansvaret til kommunen. Der blev anskaffet sprøjteudstyr, og sprøjtehuset blev bygget et centralt sted i Onsbjerg

Færre indbyggere

Den befolkningsmæssige afmatning i byen fortsatte op gennem 1900-tallet. I 1950 havde Onsbjerg 293 indbyggere og i 1970 kun 255.

Landbruget var fortsat det vigtigste erhverv. I 1970, hvor 83 indbyggere i Onsbjerg var i arbejde, var de 21 beskæftiget med landbrug, mens fremstillingsvirksomhed, bygge og anlæg samt handel og omsætning kom ind på de følgende pladser med hhv. 15, 13 og 11 beskæftigede.

På samme tid havde byen mere end 70 pensionister. Onsbjerg fik en skole i 1912, elværk i 1914 og senere også vandværk, alderdomshjem, hotel og vandrerhjem. Byen var hjemsted for øens dyrskuer indtil år 1959.

Indbyggertallet holdt sig nogenlunde stabilt med 255 indbyggere i 1970 til 249 i 2006.

Læs mere i Lex

Som mange andre steder på Samsø er der også vejboder i Onsbjerg.

Vejbod med friske grøntsager.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse
Ved Onsbjerg Kirke er der i 2021 genetableret en gammel dam, hvor man kan nyde freden og stilheden.
Indtil 1943 blev stedet brugt til at vaske heste og vogne efter markarbejdet. Så blev den gravet dybere og brugt som branddam, og i 1952 blev den et anlæg ved kirkegården.

Kirkedammen.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse

Skrevet af:

Artiklen indeholder tekst fra:

Senest ændret:

30. april 2026, se alle ændringer

VILKÅR FOR GENBRUG:

begrænset genbrug

Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Christiansen, Eigil; Eggert, Birgit; Mikkelsen, Jørgen; Øster, Kaare: Onsbjerg i Lex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/Onsbjerg

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.