Richard York, 21.9.1411-30.12.1460, engelsk adelsmand, hertug af York. York var efterkommer af Edward 3.s næstældste søn, Lionel, hertugen af Clarence (1338-68). Fra 1450 ledede York en opposition mod Henry 6.s førsteminister, Edmund Beaufort (ca. 1406-55). Efter at kongen året forinden var blevet sindssyg, udnævnte Parlamentet i marts 1454 York til rigsforstander under protester fra Henry 6.s ambitiøse dronning, Margrete af Anjou. Det blev optakten til Rosekrigene. Efter Yorkpartiets sejr og kongens tilfangetagelse ved Northampton i 1460 indgik man en aftale om, at Henry skulle forblive konge, men efterfølges af York. Margrete kunne ikke godtage, at hendes søn skulle holdes fra magten. Hun foranstaltede derfor et oprør i Nordengland, under hvilket York blev dræbt uden for sin borg nær Wakefield. Hans søn greb det følgende år magten og blev kronet som Edward 4. York var desuden far til Richard 3., der efterfulgte broderen som konge 1483-85.
Det sker
Ferie
Skolernes ferie begynder. Idéen om ferie vandt først for alvor indpas i slutningen af 1800-tallet, da industrialiseringen betød, at livet blev inddelt i arbejde og fritid.
HPV
De seneste 40 år er antallet af danskere med halskræft mere end syvdoblet. 70 procent af de nye tilfælde skyldes virusset HPV. HPV er en gruppe virus, der forårsager en række sygdomme – både alvorlige og harmløse.
Studenterhue
Studenterhuerne dukker nu op i gadebilledet. Studenterhuen stammer oprindeligt fra Tyskland, hvor studenter på universitetet bar en særlig kasket.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.