Virginia

Befolkningen har siden 1960'erne været i stærk vækst, især koncentreret omkring forbundshovedstaden Washington, D.C., hvor de tidligere landlige forstæder som Arlington, Alexandria og Fairfax er forvandlet til tætbebyggede bolig- og kontorområder, iblandet afdelinger af General Dynamics, Mobil og andre store selskaber.

Et andet befolkningstyngdepunkt er byregionen Norfolk-Virginia Beach-Newport News, der omslutter havneområdet Hampton Roads i sydøst. Resten er fordelt på en vigende landbefolkning (30 %) og middelstore byer som Richmond, Roanoke, Lynchburg og Charlottesville. (2001)

Virginia har en stor offentlig sektor, der bl.a. omfatter det føderale Pentagon og flådebasen i Norfolk. En stor del af USA's udenrigshandel foregår via Hampton Roads, som også er hjemsted for skibsværfter og kemisk industri. Andre vigtige brancher er tekstil- og fødevareindustri samt den af Philip Morris dominerede tobaksindustri i Richmond. Vigtigste afgrøder er soja, majs, tobak og jordnødder, der sammen med frugtplantager og græsningsfelter (kvæg) optager 24 % af arealet, fordelt på 47.000 bedrifter (1994). Agerlandet har længe måttet vige for vejanlæg og forstadsbebyggelse (især tobaksarealet er gået stærkt tilbage), mens skovarealet er tiltaget siden 1930'erne.

Landskabet består af en bred kystslette, der gennemskæres af floder med udløb i Chesapeake Bay, og som via en bakket overgangszone (Piedmont) fortsætter i det vestlige Virginias naturskønne Blue Ridge Mountains. Til udflugtsmålene hører nationalparken Shenandoah, kalkstenshulerne Luray Caverns, bjerget Mount Rogers (1746 m) og om vinteren flere skisportssteder.

Største turistattraktion er temaparken (Colonial) Williamsburg (1934), der sammen med Jamestown og Yorktown udgør Den Historiske Trekant på halvøen ud for Richmond. Andre seværdigheder er berømte boliger og landsteder for nogle af de otte amerikanske præsidenter, der kom fra Virginia, fx Mount Vernon (George Washington) og Monticello (Thomas Jefferson).

Klimaet er nedbørsrigt (800-1200 mm) og næsten subtropisk bortset fra bjergområderne.

Virginia var den første permanente engelske koloni i Nordamerika, oprettet i 1607 i Jamestown og grundlagt af Virginia Company of London. Kolonisterne etablerede sig med støtte fra det oprindelige folk Powhatans, men også ved at bekrige dem, og et grundlag for koloniens økonomi blev skabt med tobaksdyrkning, bl.a. ved brug af kontraktarbejdere importeret fra Afrika. Det egentlige slaveri blev først indført i ca. 1680. I 1624 gik Virginia Company konkurs, og området fik i stedet status som kongelig koloni med et vist lokalt selvstyre i House of Burgesses, den første valgte repræsentative forsamling i Nordamerika.

Oprindelig var Virginia blevet tillagt alle områder mod vest, men efter fredsslutningen i 1763 mellem Storbritannien og Frankrig forbød det britiske parlament yderligere ekspansion, og Virginia blev et vigtigt arnested for en amerikansk løsrivelsesbevægelse. Flere af Den Amerikanske Revolutions ledende skikkelser og det unge USA's førende politikere, fx Thomas Jefferson, George Washington og James Madison, tilhørte således the Tidewater Aristocracy, den elite af jordbesiddere i det østlige Virginia, hvis tanker om selvstyre og demokrati kom til at præge den amerikanske forfatning. Virginia var da også skueplads for en stor del af kamphandlingerne under Uafhængighedskrigen, herunder den afgørende amerikanske sejr ved Yorktown i 1781.

Virginia var den folkerigeste af USA's 13 oprindelige stater og blev først i cirka 1820 overgået af New York. Allerede i 1778 blev import af slaver fra Afrika forbudt i Virginia, men som institution fortsatte slaveriet, og slaver udgjorde helt frem til 1850 ca. 40 % af befolkningen. Sammen med de øvrige slavestater i Syden sluttede Virginia sig i 1861 til Amerikas Konfødererede Stater.

En række af de vigtigste kampe under Den Amerikanske Borgerkrig i 1861-1865 blev udkæmpet i Virginia. Borgerkrigen førte tillige til en splittelse af staten, idet de 15 vestlige counties med over ¹/₃ af statens areal og omkring ¹/₄ af befolkningen, heraf 5% slaver, i 1861 oprettede en egen regering, der erklærede sig loyal over for Unionen og i 1863 udråbte staten West Virginia.

Da Virginia efter borgerkrigen blev genoptaget i USA, havde staten mistet sin centrale politiske og økonomiske betydning. Sidst i 1800-tallet blev raceadskillelse, segregation, indført og prægede staten frem til 1960'erne.

• USA
• USA's geografi
• USA's historie
• amerikanske delstater