Bojar, adelig person i slaviske lande samt i Moldavien, Transsylvanien og Litauen. I Rusland var bojarerne oprindelig medlemmer af fyrstens hird, druzjina. Bojarerne udviklede sig siden til et jordbesiddende aristokrati, der frit kunne vælge, hvilken fyrste det ville tjene. I 1300-1400-t. differentieredes denne stormandsklasse socialt, og betegnelsen bojarer blev særlig knyttet til klassens øverste lag, hvorfra Bojardumaen rekrutteredes. I indflydelse kunne bojarer derefter konkurrere med de rurikider, der ikke længere var suveræne fyrster. Socialt under bojarerne stod nu deti bojarskie ('bojarbørn') og dvorjane ('hoffolk'). I 1500-t. omformedes hele stormandsklassen til en tjenesteadel, der måtte gøre tjeneste i hær eller administration for at bevare sin position. Efter Peter den Store forsvandt betegnelsen bojarer, og adelen betegnedes nu kollektivt dvorjanstvo.
Det sker
Tour de France
TEMA | Tour de France, verdens største og mest betydningsfulde cykelløb, begynder den 4. juli. Danske Jonas Vingegaard og slovenske Tadej Pogačar er favoritter til at vinde løbet.
USA 250 år
TEMA | Den 4. juli 2026 er det 250 år siden, at de 13 britiske kolonier i Nordamerika erklærede sig uafhængige af Storbritannien.
Processionsspindere
Odense Kommune tror ikke længere på, at de kan få udryddet den bestand af egeprocessionsspindere, der kom til kommunen i 2025. Larvens hår kan give allergiske reaktioner hos både dyr og mennesker.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.