bordhimmel

Fra senmiddelalderen og frem var det kutyme ved de vesteuropæiske hoffer, herunder i Danmark, at anbringe forskellige slags himle af stof umiddelbart over magtens mænd og kvinder, når ceremonier eller fester skulle afholdes. Himle blev brugt både udendørs og indendørs. I forbindelse med kongelige kroninger, hyldninger, bryllupper og begravelser kunne en himmel fx bæres i procession på stænger, hvile på faste søjler eller hænge ned fra loftet. Himlene markerede derved placeringen af de vigtigste tilstedeværende personer.

Typisk blev en bordhimmel brugt under hoffernes tafler til at indramme de fineste pladser ved højbordet, hvor kongen og dronningen eller prominente gæster havde deres sæde. Helt lavpraktisk skærmede en bordhimmel mod træk og holdt maden fri for støv, der kunne drysse fra loftet, men dens vigtigste formål var af symbolsk karakter. En bordhimmel skulle ligesom andre værdighedssymboler højne magtens prestige og anseelse. Himle af stof kendes tilbage fra oldtidens herskerkult, hvor de symboliserede himmelhvælvet og betonede herskerens gudelignende status som universets omdrejningspunkt.

I modsætning til tronhimlen, der havde ceremoniel eller repræsentativ anvendelse ved hofferne helt frem til nutiden, gik bordhimlen stort set af mode i løbet af 1700-tallet.

Herhjemme er brugen af himle over borde især historisk knyttet til det såkaldte rejsekongedømme, sådan som dén politiske regeringsform blev praktiseret inden enevældens indførelse i 1660.

Når konger eller udenlandske gesandter skulle modtages rundt om på rigets spredte slotte og kongsgårde, der tjente som skiftende opholdssteder for datidens omrejsende elite, blev lokale håndværkere rutinemæssigt sat i arbejde med at fremstille interimistiske rammer af træ, som himle (ofte i de historiske kilder betegnet som tapeter) kunne sættes fast på med søm eller nål og tråd.

De midlertidige himle blev typisk både anbragt over borde og senge (se boligens tekstiler), mens væggene ofte på samme tid blev smykket med fornemt klæde eller vævede tapeter, også kaldet gobeliner. Dermed kunne de kongelige sale og opholdsrum, der ellers kun var sparsomt møblerede, fremstå med ekstra værdighed og pragt, når de tilrejsende ankom.

Ligesom tronhimlen, der almindeligvis hævede sig højt over herskerens trone i et audiensgemak, bestod en bordhimmel typisk af en himmel med kappe (også kaldet tagstykket), der hang fra loftet eller var fæstnet på væggen og var strakt vandret ud. Himlen havde ofte også et lodret rygstykke. Himmel og kappe var som regel monteret på en ramme af træ, som rygstykket kunne hænge løst fra eller stives af med brædder.

Tekstilerne, som helt dækkede den bærende trækonstruktion, kunne blandt andet bestå af fløjl og andre kostbare silkestoffer dekoreret med mønstre eller broderede motiver. Særligt fine bordhimle (og tronhimle) blev undertiden udført som billedvævning (gobelinteknik) og blev udsmykket med symboler og fortællende billeder. I detaljerne fulgte form og stil generelt moden i den periode, hvor den enkelte bordhimmel blev skabt.

Det eneste bevarede eksempel på en egentlig bordhimmel, der blev formgivet med det specifikke formål at pryde herskerparrets plads ved et højbord, er Frederik 2.’s bordhimmel. Den blev i årene 1585-1586 fremstillet i Helsingør af indkaldte flamske vævere til brug i Dansesalen på Kronborg. Ifølge en kontrakt fra 1585 skulle maleren og tapetmageren Hans Knieper med afsæt i et tegnet forlæg, som kongen allerede havde godkendt, lede arbejdet med at væve "et rygstykke med en himmel over vort bord på den store sal" (“ein Rugstück mit einem Himmell vber Vnsern Tisch auff dem grossen Sale”).

Dette fornemme eksempel på nederlandsk billedvævning fra renæssancen, der er tilvirket af uld, silke og tråde af guld og sølv, blev taget som svensk krigsbytte under den anden af Karl Gustav-krigene (1658-1660) og befinder sig nu på Nationalmuseum i Stockholm. Bordhimlens rygstykke og himmel med en kappe i flere dele, er rigt dekoreret med heraldik, valgsprog og andre herskersymboler, som henviser til bordhimlens oprindelige brugere, kong Frederik 2. af Danmark-Norge og dronning Sophie af Mecklenburg.

Frederik 2.’s bordhimmel blev skabt som et særligt fornemt supplement til den berømte serie af billedvævede kongetapeter, der var blevet fremstillet til Kronborg fra 1581 til 1585. Fra denne oprindeligt langt større serie af tapeter er 15 stykker stadig bevarede på Kronborg og Nationalmuseet i København.

• tronhimmel
• baldakin
• Hans Knieper
• rejsekongedømme

• Nationalmuseum, Stockholm: Frederik 2.'s bordhimmel