Oplevelser er mentale processer, som giver individer en følelsesmæssig bearbejdning af ydre stimuli, og som ofte kan erindres senere. En oplevelse kan ske digitalt, hvor man oplever via teknologiske medier som computere, tv og mobiltelefoner. Sådanne digitale oplevelser kan både være envejs, som når man ser en film i tv, eller interaktive, som når man spiller computerspil.
En oplevelse kan også ske analogt, dvs. man oplever fænomenerne på nært, fysisk hold. Det er fx når man er til koncert, fodboldkamp eller turist i en storby.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.