madforgiftning

Giftige svampe, grønne kartofler, visse tropiske fisk og skaldyr kan indeholde gifte (toksiner), som kan medføre opkastning, diarré, leverskade og lammelser. Toksinerne kan også stamme fra bakterier, der er eller har været til stede i fødemidlet. Selvom bakterierne selv går til grunde under madens tilberedelse, kan toksinerne ofte tåle opvarmning. Et særlig stærkt virkende toksin forekommer ved den sjældne pølseforgiftning (botulisme), mens svagere virkende toksiner forekommer ved vækst af visse bakterier, især Clostridium perfringens og Staphylococcus aureus, hvis toksiner kan medføre kvalme, opkastning og diarré.

Typisk kan der ses små epidemier udgående fra kantiner eller institutionskøkkener, hvor kogte kødretter efter tilberedningen står uafkølet så længe, at bakteriesporer, der ikke dræbes ved kogning, omdannes til bakterier, der kan formere sig og danne toksin.

Fødemidler, der indeholder levende bakterier, som ikke danner toksin, kan også medføre en række sygdomme (fødevareinfektion).

Symptomerne ved madforgiftning kan være kvalme, opkastning, diarré. Symptomerne skyldes navnligt dannelsen af toksiner. Ved botulisme kan symptomerne desuden være lammelser i ansigtsmuskulaturen, fx som hængende øjenlåg.

De fleste tilfælde af madforgiftning går over af sig selv. Det kan dog være nødvendigt at behandle svækkede personer eller personer med tyndtarmsstomi med væskebehandling med drop.

• tarminfektioner
• bakterier
• giftstof
• forgiftning

• Madforgiftning, Patienthåndbogen, sundhed.dk