muslimske friskoler

En del af de muslimske friskoler retter sig kun implicit mod muslimske elever, idet de blev etableret på baggrund af forældrenes etniske tilhørsforhold til Mellemøsten, Asien eller Nordafrika.

Skolerne relaterer sig ikke i den overordnede målsætning til et religiøst grundlag, men karakteren af skolens elevgrundlag betyder alligevel, at skolens religionsundervisning tager udgangspunkt i islam, ligesom skolens dagligdag og højtider er præget af dette religiøse tilhørsforhold. Således tager de yngste klassers religionsundervisning afsæt i islam og afsluttes i de ældste klasser med en gennemgang af kristendom og andre verdensreligioner. Ydermere tilbyder nogle skoler fælles fredagsbøn, og de fleste skoler afholder fridage i forhold til den muslimske kalenders helligdage.

Andre skoler har det religiøse grundlag eksplicit formuleret i formålsparagraffen, hvor det pointeres, at skolen hviler på et islamisk grundlag, eller at den henvender sig til børn af muslimske forældre.

Muslimske friskoler kan opdeles i tre typer skoler, der primært har fokus på:

1. En særlig etnisk gruppe
2. Det arabiske sprog, men ikke i særlig grad én etnisk arabisk gruppe
3. Islam, enten i bred forstand eller en særlig fortolkningstradition inden for islams hovedtraditioner.

I mange tilfælde overlapper disse kategorier.

Mange forskellige etniske grupperinger finder vej til hver enkelt skole, og skolernes fortolkning af islam er således under indflydelse af mange faktorer:

• De religiøse traditioner, som er kendetegnende for det land, som forældrene i øvrigt relaterer sig til
• Den etniske gruppe, de identificerer sig med
• De islamiske traditioner
• De religiøse traditioner, som dominerer på den skole, man har valgt
• Den grad af religiøst engagement, som forældrene har i deres hverdag.

De muslimske friskoler bliver således anset af brugerne som vigtige institutioner, der er forudsætningen for, at de vil være i stand til at bevare deres etniske, sproglige og religiøse kendetegn. Desuden udvikler disse skoler traditioner for muslimske indvandrere og deres efterkommere. Fortolkningen af islam og betydningen af denne i skolernes hverdag er ofte til debat blandt forældrene og blandt forældre og bestyrelse.

Mens det var arbejdsimmigranter, der oprettede de første friskoler for indvandreres børn, er det i dag i lige så høj grad flygtninge og efterkommere efter disse, der opretter nye friskoler.

Den første muslimske skole, som havde en længere levetid, Al-Aqsa, blev oprettet i 1978 af arbejdsimmigranter, som tilhørte en blandet etnisk og sproglig kulturkreds af tyrkiske, pakistanske og forskellige arabisktalende indvandrere.

Mens 1980’erne var karakteriseret af opblomstringen af muslimske friskoler, som var organiseret efter politiske og religiøse skel, sås der i løbet af 1980’erne en øget differentiering af forældrenes skolevalg, så skolerne i 1990’erne fremstod som skoler for særskilte etniske grupper. Årsagen var, at indvandringen af politiske og humanitære flygtninge tog til i denne periode. Dette betød oprettelsen af skoler for børn af fx irakiske, palæstinensiske og senere af somaliske befolkningsgrupper, som mente, at de skulle forberede deres børn på, at de på et tidspunkt skulle vende tilbage til hjemlandet.

Iranske flygtninge har hverken i begyndelsen af 1980’erne eller senere ønsket at oprette særskilte skoler for deres børn, ligesom de meget sjældent benyttede de muslimske friskoler, der blev oprettet af andre flygtninge, der kom til landet i samme periode.

De muslimske friskoler skal, ligesom alle andre frie grundskoler, levere en undervisning, der står mål med folkeskolens. Mange fag er de samme som folkeskolens, men der er også forskel på udbuddet af fag. Fx udbyder de fleste skoler arabisk (det fælles religiøse sprog for muslimer)og andre sprog, alt efter hvilken etnisk gruppe skolen oprindeligt henvendte sig til.

Alle skoler har en eller anden form for religionsundervisning, hvis forskellige betegnelser indikerer, hvor skolerne lægger deres vægt i undervisningen. Flere skoler tager et bredt udgangspunkt og kalder faget religionskundskab, mens andre kalder religionsundervisningen islam og udbyder trosmæssig undervisning, som omfatter koranrecitation, morallære og indføring i de vigtigste af islams ritualer og ceremonier.

Kun ca. en tredjedel af skolerne tilbyder håndværksmæssige fag. Kun få af skolerne har et skemalagt fag, der svarer til klassens tid eller klassens time. Man forsøger at udvikle elevernes sociale kompetencer ved at integrere emnet i andre timer.

Alle skoler har en eller anden form for seksualundervisning på de ældre klassetrin, det være sig i forbindelse med religionsundervisningen og/eller varetaget af sundhedsplejersken. Og ligesom i folkeskolen indgår færdselsundervisning som et emne med undervisning varetaget af en betjent fra ordenspolitiet.

Det anføres jævnligt i den offentlige debat, at ikke blot muslimske, men alle religiøse, konfessionsbaserede frie skoler udgør en trussel mod det sekulariserede samfund. De muslimske indvandreres etablering af frie private grundskoler har især ført mange reaktioner med sig, bl.a. en øget debat om den trosbaserede (konfessionelle) skole og om skolernes eventuelle rolle i etableringen af såkaldte parallelsamfund i Danmark. Desuden har det udløst en øget statslig kontrol med hele friskoleområdet, en øget kontrol med religiøse skoler i særdeleshed, Undervisningsministeriets fratagelse af tilskud med efterfølgende nedlæggelse af flere skoler til følge, og endelig talrige stramninger af friskoleloven.

Positionerne i debatten om den konfessionelle skole har været præget af modsatrettede argumenter: På den ene side bliver de konfessionelle skoler fremstillet som en trussel mod individets og i særdeleshed barnets ret til frit at vælge deres egen livsanskuelse. Her ses folkeskolen ofte som en garanti for barnets tros- og tankefrihed. Det antages, at folkeskolen hviler på et sekulært grundlag, hvor der er respekt for forskellige livssyn, også religiøse. Dette synspunkt finder ikke tilslutning fra bl.a. jødiske, ateistiske, katolske og også muslimske forældre, som mener, at deres erfaring er, at folkeskolens daglige liv, fag og læseplaner tager udgangspunkt i den evangelisk-lutherske kristendom.

En del muslimske friskoleforældre ser folkeskolens sekulariserede værdigrundlag som en normativ position på linje med andre samfundsidealer, og tilslutningen til den muslimske friskole kan blandt andet ses som en reaktion herpå. Forældrene ønsker i forskellig grad, at islam i den ene eller anden form skal være til stede – ikke bare i privatlivet, men i hele livet og således også deres børns skole.

Konkluderende kan det siges, at muslimske friskoler betjener elever, hvis forældre har mange forskellige etniske baggrunde: Elever, hvis forældre har mellemøstlig, nordafrikansk, asiatisk og europæisk baggrund, fx danske muslimer og muslimer fra Balkan. Karakteren af de skoler, der er oprettet efter 2000 tyder på, at det samlende etniske princip er ved at blive forladt til fordel for et bredt islamisk grundlag inspireret af traditionelle danske skoleværdier.

Konsekvensen er, at selvom en del muslimske skoler i deres formål stadig kan rette sig mod en bestemt etnisk gruppe, viser elevgrundlag og indblik i skolernes dagligdag, at flertallet af dagens muslimske friskoler er multietniske og multireligiøse og kan kaldes internationale.

• islam
• frie grundskoler
• indvandrere
• indvandring til Danmark 1500-1950

• Indvandring og udvandring i Danmark