myelomonocytleukæmi

Der skelnes mellem to akutte former: Akut myelomonocytær leukæmi og akut monocytleukæmi.

Ved akut myelomonocytære leukæmi er der blandingsformer af celler fra granulocytrækken og monocytære celler i knoglemarv og blod.

Ved akut monocytleukæmi er der umodne monocytter (monoblaster). Ved akut monocytleukæmi ses relativt hyppigt såkaldt organinfiltration, som fx er hævet tandkød og hudtumorer, eller infiltration af hjernehinder med symptomer fra nervesystemet. Sidstnævnte komplikation er særligt alvorlig, fordi behandlingen er vanskelig. Behandlingen består først og fremmest af intensiv kemoterapi.

Kronisk myelomonocytær leukæmi er en mere fredelig sygdom, der henhører under de såkaldt myelodysplastiske/myeloproliferative syndromer. Der kan være symptomer på blodmangel, øget blødningstendens eller tendens til infektioner. Nogle har almensymptomer, fx feber og vægttab, eller tryksymptomer fra en forstørret milt. Behandlingen består i transfusion af røde blodlegemer og blodplader ved behov og i nogle tilfælde medicinsk behandling.