Ormekur er den medicinske behandling af indvoldsorm. En sådan kur gennemføres som regel på kort tid ved hjælp af lægemidler af typen anthelmintika, som lammer og dræber ormene.
Der findes en række effektive og sikre ormemidler, bl.a. albendazol, mebendazol, ivermectin og praziquantel, som er blevet anvendt til millioner af mennesker med gode resultater.
I lande hvor mere end 20 % af børnene har indvoldsorm, anbefaler WHO regelmæssig ormekur på befolkningsniveau (mass drug administration) for at forbedre børnenes vækst og ernæringstilstand. I Danmark vil man opfatte en ormekur som den behandling, som en hel familie må gennemgå i forbindelse med, at et barn i familien har børneorm.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.