pericardium

Det yderste lag, det fibrøse pericardium (pericardium fibrosum), består af bindevæv, som er rigt på kollagen og indeholder få blodårer. Dette lag er på undersiden fæstet til mellemgulvets store, centrale seneplade. Desuden er hjertesækken fæstet til brystbenet og øverst til de store blodkar.

Det inderste lag er tyndt og kaldes det serøse pericardium (pericardium serosum). Det serøse pericardium består af to blade: Det parietale og viscerale blad. Det parietale blad beklæder indersiden af det fibrøse pericardium og lægger sig øverst mod aortavæggen, hvor det slår om og kommer til at dække det meste af hjertets frie overflade. Her betegnes det epicardiet, som er det viscerale blad af pericardiet. Mellem de to blade er en ganske tynd væskefyldt spalte, cavitas pericardialis, der muliggør, at hjertet kan bevæge sig næsten friktionsfrit i hjertesækken.

Begge blade består af et enkelt, endotellignende cellelag, mesotel, og fine bindevævsstrøg, der indeholder talrige kapillærer.

Hjertesækken kan rammes af betændelse, hvilket betegnes pericarditis, hvor der ofte ses en øget mængde af væske mellem de to serøse lag.

• hjertet
• bindevæv
• pericarditis