En pirog er en russisk ret, hvor gærdej rulles om et ofte hakket fyld af fx kød, fisk, skaldyr, ost, svampe eller æg. Dejen lukkes som en halvcirkel omkring fyldet og bages i ovnen til de er gyldne og sprøde.
Dejen laves først til små, runde boller, før den rulles til flade cirkelrunde dejstykker med en kagerulle. Fyldet kommes på midten af dejen, som lukkes sammen om fyldet til en halvcirkel ved brug af en gaffel. Piroggerne hæver på en bageplade i 15 minutter, før de pensles med sammenpisket æg og bages i varmluftovnen ved 175 °C i 12-16 minutter.
Eksempler på pirogger:
- Pirosjki (diminutiv af pirog) er en portionsstor pirog, som bages eller friteres.
- Kulebjaka er en af de mest kendte russiske pirogger, som er en stor, brødformet og lukket pirog fyldt med kød, fisk, svampe, kål eller en kombination af flere slags fyld.
- Vizigapirog er en pirog (kulebjaka) med fyld af tørret rygstreng fra stør (viziga), hårdkogte æg og ofte andre ingredienser som laks eller ris.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.