Ryggen er kroppens bagside; nedadtil afgrænset mod sædet af hoftebenskammen. Nakken og korsbenets bagside regnes ofte med til ryggen. Ryggens relief formes af de underliggende skeletdele og muskler. Ryggens muskler inddeles i overfladiske og dybe. De overfladiske muskler hører til overekstremiteten og omfatter de to store flade muskler musculus trapezius og musculus lattisimus dorsi, som træder tydeligt frem på muskuløse individer.
Rygmusklerne er delvist lange, delvist korte og delvist flade muskler, der ligger lagvis over hinanden i overfladiske og dybere lag.
De overfladiske lag har hovedsageligt en tværgående eller skrå fiberretning og er derfor ikke egentlige rygmuskler, men muskler for skulderen. Disse forbinder rygsøjlen med skulderbæltet og forårsager bevægelser i den. For at disse muskler skal virke på rygsøjlen, må skulderen fikseres. De dybe muskler går skråt og vertikalt og har bl.a. betydning for ribbenenes og hovedets bevægelser i forhold til rygsøjlen.
De lange rygmuskler får deres nerveforsyning (innerveres) stort set af spinal- og intercostalnerverne og inddeles i tre lag:
Yderst og øverst er den vifteformede kappemusklen (musculus trapezius), som går med en bred seneplade ud fra hals- og brysthvirvlernes torntappe til skulderkammen (spina scapulae) og de laterale dele af kravebenet (clavicula) og skulderhøjden (acromion). Musklen kan trække skulderbladet op, ned og bagud, og den får sin nerveforsyning fra nervus accessorius og plexus cervicalis.
Under kappemusklen ligger den bredeste rygmuskel (musculus latissimus dorsi). Den går ud fra torntappene på de nederste brysthvirvler og samtlige lændehvirvler, samt hoftekammen, hvor den har en bred aponeurose, og op mellem armen og kroppen til forsiden af overarmsbenet (crista tuberculi minoris humeri). Musklen trækker armen bagud og drejer den indad. Den innerveres af nervus thoracodorsalis.
Under kappemusklen og den bredeste rygmuskel går musculus rhomboideus major og musculus rhomboideus minor fra torntappene mellem 6. hals- og 4. brysthvirvel, og ud til den mediale (indre) kant af skulderbladet. Begge trækker skulderbladet ind og op og innerveres af nervus dorsalis scapulae.
Lige over og parallelt med den lille rombemuskel ligger musculus levator scapulae; den går mellem torntappene til 1.–4. halsvirvel og øvre, mediale hjørne af skulderbladet. Som navnet siger løfter musklen skulderbladet opad. Den forsynes af nerven nervus dorsalis scapulae.
Det inderste lag består af musculus serratus posterior superior og musculus serratus posterior inferior, som går fra torntappene på henholdsvis 6. hals- til 2. brysthvirvel, og 11. bryst- til 2. lumbalhvirvel. Begge muskler fæstner sig på ribbenene, den øverste går skråt nedad, den nederste skråt opad, og de deltager dermed i brystkassens respirationsbevægelser samt skulderbladets rotation (humero-skapulær rytme) ved skulderledsbevægelser. Musklerne innerveres af nervus thoracicus longus.
Lige under den øverste går der to muskler op til hovedet, musculus semispinalis capitis og lateralt for den musculus splenius capitis. Helt inderst, på hver side af rygsøjlen, går der en kraftig muskelbug, den store rygstrækker (musculus erector spinae), som bidrager til at holde ryggen og overkroppen oprejst. Den kaldes også musculus sacrospinalis og består af tre dele, regnet udefra (lateralt):
Også mellem hvirvlerne og ribbenene er der muskler, ribbensløfterne (musculi levatores costarum), ligeså mellem de enkelte hvirvler (musculi rotatores). De er kraftige og giver rygsøjlen god stabilitet. På ryggens "indvendige side" giver den store lændemuskel (musculus psoas major) og den firkantede lændemuskel (musculus quadratus lumborum) en vigtig støtte- og bevægelsesfunktion for ryggen.
Ryggens hud er blandt legemets tykkeste, ca. 3 mm. Blodårerne (venerne) fra ryggens hud gennemtrænger i modsætning til venerne fra bugens hud de underliggende muskler for at nå de dybereliggende større vener i kropsvæggen. Dette er årsagen til, at rygmuskler særlig let afkøles, og når ryggen er kold, bliver musklerne trægt arbejdende og skades lettere.
Den del af ryggen, der ligger mellem de nederste ribben og hoftebenskammene, betegnes lænden. Musklerne i den nedre del af ryggen (lænderegionen, regio lumbalis) danner bagvæg for bughulens organer. Smertende tilstande, lumbago, er her særlig almindelige.
Mens ryggens knoglestruktur danner bagvæg for brysthulen, har de muskler, der ligger på bagsiden af overkroppen, og som derfor kaldes rygmusklerne, flere funktioner. Først og fremmest bidrager de til at holde overkroppen oprejst, samtidig med at de gør det muligt for overkroppen at bevæge sig. Dette gælder især den store rygstrækker, men også de mindre muskler mellem hvirvlerne og ribbenene.
De muskler, der er forbundet med skulderbladet og overarmsbenet, har betydning for armens og til dels hovedets (nakkens) bevægelser.
Muskler, der forbinder rygsøjlen med ribbenene, virker også på respirationen. De, der løber skråt opad (fra ribben til hvirvler), virker på indåndingen, mens de, der løber skråt nedad, virker på udåndingen.
Skolernes ferie begynder. Idéen om ferie vandt først for alvor indpas i slutningen af 1800-tallet, da industrialiseringen betød, at livet blev inddelt i arbejde og fritid.
De seneste 40 år er antallet af danskere med halskræft mere end syvdoblet. 70 procent af de nye tilfælde skyldes virusset HPV. HPV er en gruppe virus, der forårsager en række sygdomme – både alvorlige og harmløse.
Studenterhuerne dukker nu op i gadebilledet. Studenterhuen stammer oprindeligt fra Tyskland, hvor studenter på universitetet bar en særlig kasket.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.