Image
Skjoldbillen Cassida vibex er forholdsvis sjælden i Danmark. Den lever bl.a. på tidsler.

Skjoldbiller er en gruppe af bladbiller, som kan minde om skildpadder i miniformat. De udgør en såkaldt stamme eller tribus i underfamilien Cassidinae inden for bladbillernes store familie, Chrysomelidae.

Faktaboks

Videnskabeligt navn

Cassidini (stamme/tribus)

Etymologi

Det videnskabelige navn kommer af latin cassida 'hjelm', en henvisning til billernes hjelm- eller skjoldformede udseende.

De er udbredt over stort set hele verden med flest arter i troperne. På verdensplan findes der ca. 600 arter, og fra Europa kendes der flere hundrede arter. I Norden findes lidt flere end 20 arter, mens 17 arter er fundet i Danmark.

Udseende

Image
Den kraftigt farvede skjoldbille Pilemostoma fastuosum kendes i Danmark kun fra Roden Fed på det sydøstlige Lolland. I den danske rødliste vurderes den som truet (EN).

På engelsk kaldes skjoldbiller meget passende for tortoise beetles ('skildpaddebiller'). De er ovale, hvælvede biller med en skjoldformet krop, hvis sider stort set skjuler deres korte ben. Hovedet er helt gemt under forbrystet, når dyret betragtes fra oven; kun følehornene stikker frem. Som hos andre bladbiller er fødderne tilsyneladende 4-leddede, idet et 5. led kun findes som en lille rest. De fleste arter er grønne eller brunlige, men flere arter er dog forsynet med livlige, smukke metalfarver, ofte i form af guld- eller sølvstriber. De danske arter er fra 3,5 til 10 mm lange.

Skjoldbillernes larver har et karakteristisk udseende med en bred, flad krop, som er forsynet med 16 lange, spidse torne på hver side. Fra bagkroppens 9. led udspringer et par lange spidse vedhæng (pseudocercer), der tilsammen danner en slags gaffel, som larven benytter til at skyde ekskrementer og gamle larvehuder op på sin ryg. Herved bliver denne efterhånden i større eller mindre udstrækning dækket af larvens efterladenskaber, der derved danner et såkaldt fækalieskjold.

Levevis

Image
Larve af stor skjoldbille med tydelige torne på siderne af kroppen. Over ryggen bærer larven rundt på et stort dække af ekskrementer – et såkaldt fækalieskjold.

Som andre bladbiller er skjoldbillerne planteædere, og mange arter er knyttet til bestemte slægter eller familier af værtsplanter. Eksempelvis lever den største danske skjoldbille, stor skjoldbille (Cassida viridis), på læbeblomstrede planter, især mynte og sværtevæld. Andre arter har kurvblomstrede planter samt arter af bl.a. nellike- og amarantfamilien som værtsplanter.

Æggene lægges i små klumper på værtsplantens blade og dækkes af ekskrementer. Larverne lever frit fremme på bladene, hvor også forpupningen sker.

Hoben af ekskremeter (fækalieskjoldet), som larverne bærer på ryggen, fungerer som et skjold, der beskytter dem mod angreb fra rovdyr. Den kan også virke afskrækkende på fjender på grund dens indhold af ubehageligt lugtende stoffer, som larven har optaget gennem føden. Desuden kan ekskrementhoben kamuflere larven, idet rovdyr fejlagtigt kan opfatte denne som en fugleklat eller lignende. Om fækalieskjoldet også kan beskytte larven mod ugunstigt mikroklima, er omdiskuteret.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig