Step, (eng., egl. 'trin, trit'), tap dance, danseform, som er kendetegnet ved rytmiske, hørbare trin med hæl og tå, ofte forstærket af metalbeslåede sko. Stepdansens rødder er omdiskuterede; nogle peger på, at udgangspunktet er den spanske dans zapateado, som er dyrket siden 1500-t., andre hævder, at den har en afrocubansk baggrund, mens andre igen påpeger, at steplignende danse har eksisteret i Irland og Storbritannien i form af clog dance, som blev danset i sko med træsåler. I nyere tid fik sorte dansere og entertainere som Bill Robinson (1878-1949) stor indflydelse på steppens udvikling, men det var først med dansere som Fred Astaire og Gene Kelly i 1930'erne og 1940'erne, at steppen opnåede sin store popularitet. Den kendes i dag som underholdningsdans over hele verden.
Det sker
Ferie
Skolernes ferie begynder. Idéen om ferie vandt først for alvor indpas i slutningen af 1800-tallet, da industrialiseringen betød, at livet blev inddelt i arbejde og fritid.
HPV
De seneste 40 år er antallet af danskere med halskræft mere end syvdoblet. 70 procent af de nye tilfælde skyldes virusset HPV. HPV er en gruppe virus, der forårsager en række sygdomme – både alvorlige og harmløse.
Studenterhue
Studenterhuerne dukker nu op i gadebilledet. Studenterhuen stammer oprindeligt fra Tyskland, hvor studenter på universitetet bar en særlig kasket.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.