Suppuration er det samme som pusdannelse. Pus er en tyk gullig-hvid væske, der består af døde hvide blodlegemer (polymorfkærnede, neutrofile leukocytter), bakterier, svampe, virus eller parasitter og vævsrester som tegn på infektion. Pus forekommer bl.a. ved sår i huden og ved bylder (abscesser) og behandles med desinfektionsmidler eller antibiotika og sommetider med operative indgreb.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet kommer fra latin suppurare 'materieafsondring'
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.