Spring til indhold

Jacob Ellehammer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Ellehammer)
Jacob Ellehammer
Image
Jacob Ellehammer
Personlig information
FødtJacob Christian Hansen
14. juni 1871(1871-06-14)[1]
BakkebølleSydsjælland
Død20. maj 1946 (74 år)[2]
Gentofte
GravstedHellerup Kirkegård[2]
NationalitetDanmark Dansker
ForældreMads Jakob Hansen og Maren Kathrine Larsen[1]
Uddannelse og virke
BeskæftigelseUrmager, elektromekaniker
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jacob Christian Hansen-Ellehammer (født 14. juni 1871 i Bakkebølle,[1] død 20. maj 1946 i Gentofte)[2] var en dansk opfinder og flypioner. Han fik i alt 59 danske patenter[3] og arbejdede med mange forskellige ting, der tæller bl.a. forlystelsesautomater, Tivolibåde, æggeåbnere, flækkeknive til svineslagterier, motorer i utallige afskygninger, motorcykler, biler, alternativ energi og brandslukningsudstyr, han var også en af de første i Europa der fløj med et fly. Danmarks Tekniske Museum udstiller permanent en lang række af hans opfindelser. Ellehammer ligger begravet på Hellerup Kirkegård, og hans gamle virksomhed eksisterer i dag under navnet Ellehammer A/S.

Opvækst og tidlig karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Ellehammer var søn af Mads Jakob Hansen (født 1836 i Hjelm på Møn) og hans hustru Maren Kathrine Larsen (født 1839 i PetersværftSydsjælland) og tog navnet Ellehammer i 1901 efter moderens familie. Faderens forældre (Hans Jacobsen Høj og Magrethe Madsdatter) havde i 1846 købt en parcel i den daværende Bakkebølle Fredskov, hvor den nuværende ejendom “Ørnehøj” ligger i dag. Tilsvarende havde moderens forældre (Lars Hansen “Ellehammer” og Maren Frederiksdatter) i 1844 købt en parcel, der i dag ligger under Farøbroernes landfæste og blev kaldt Ellehammerhuse.

Ellehammers forældre med deres børn flyttede i 1875 til VålseFalster.[4] Faderen og hans 2 brødre Christian og Henrik deltog i afvandingen af Vålse Vig ved hjælp af en opfundet vandløfter, som blev drevet af en hollandsk vindmølle.

Ellehammer blev uddannet som urmager i Nykøbing Falster og tog derefter til København, hvor han kom i lære som elektromekaniker, der var ét af datidens pionerjobs. Ellehammer producerede en motorcykel kaldet Elleham. Den kom på markedet i 1904, og der blev formentlig produceret omkring 1.000 stk.

Ellehammer Laboratorium

[redigér | rediger kildetekst]
Image
Båd fra 1930'erne fremstillet af Ellehammer til at sejle på Tivolisøen.

Efter at have afsluttet sin læreplads grundlagde Ellehammer sin egen virksomhed under navnet Hansen-Ellehammers Mekaniske Etablissement i 1898.[3][5] I begyndelsen producerede han cigaretmaskiner, drikkevaremaskiner og andet elektrisk maskineri. Han lavede maskiner til blandt andet Tivoli, heriblandt tivolibåde til at sejle på Tivolisøen.[6]

Han opførte i 1919-20 en laboratoriebygning i Bedre Byggeskik-stil på Kildegårdsvej 20 i Hellerup ved arkitekten Aage Langeland-Mathiesen.[7] I den forbindelse skiftede navn til Ellehammer Laboratorium.[3] Det er denne virksomhed, der stadig findes som Ellehammer A/S.

Bygningen findes stadig, men blev gennemgribende ombygget til firmadomicil i 2008. Ved den lejlighed forsvandt teksten med 1898 – Laboratorium Ellehammer – 1920 fra bygningens facade i nogen tid, men den er nu genopsat.

Elleham (motorcykel)

[redigér | rediger kildetekst]
Image
Elleham
Uddybende Uddybende artikel: Elleham

I 1903 fremstillede Ellehammer sin prototype på en motorcykel. Han designede og byggede den trecylindrede stjernemotor, som drev den. Efter videreudvikling blev den sat i produktion i 1904 under navnet Elleham. De første versioner var udstyret med en Zédel-motor. Senere modeller anvendte også en 330 cc encylindret Peugeot Frères-motor. I alt blev der solgt over 1.000 Elleham-motorcykler, herunder modeller med sidevogn til Post Danmark.[8]

I 1903–1904 brugte Ellehammer sin erfaring med encylindrede Peugeot Frères-motorer til at bygge verdens første luftkølede stjernemotor, en trecylindret motor ved at anvende Peugeot Frères-cylindre og -topstykker i en hjemmestøbt motorblok. Den første motor viste sig hurtigt at være for svag, og hjemmelavede cylindre med større volumen blev monteret på en endnu større blok. Den samme motor menes at være blevet anvendt i hans senere helikoptereksperimenter.

Han videreudviklede stjernemotoren og fremstillede en femcylindret model i 1907. Denne motor blev installeret i hans triplan.

Biplan og første flyvning på Lindholm

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Ellehammer semi-biplan
Image
Ellehammer letter i sin flyvemaskine den 12. september 1906.

Ellehammer ønskede at flyve som den første i verden og byggede derfor i 1905 en maskine, som han kaldte et "luftskib". Ellehammers maskine var bygget som et semibiplan, hvad der vil sige et monoplan med løst oversejl. Elleham-motorcyklens motor var formentlig en vigtig inspirationskilde, da Ellehammer skulle konstruere sin første flymotor; en trecylindret luftkølet stjernemotor på 9 hk. Med maskinen påbegyndte han i januar 1906 en række forsøg på øen Lindholm i Smålandsfarvandet. Maskinen var under flyveforsøgene tøjret til en mast i midten af øens runde landingsbane. Den første motor blev vurderet for svag, så Ellehammer byggede en ny motor med 18 hk, der blev brugt til flyveforsøgene fra august 1906.

Teknisk Museum arvede i 2004 bl.a. Jacob Ellehammers fætters, Lars Ellehammers, dagbog og en logbog fra Lindholm. Af både dag- og logbog fremgår det, at Ellehammer allerede 28. august 1906 fik maskinen til at løfte sig. I logbogen står:

"... Prøvede med Ellehammer på uden svævelse. Forandrede maskinen til mere fortænding. Løftede sig nu med Ellehammer på momentvis med 12 gr..."

Den 12. september 1906 lykkedes det at holde maskinen i luften lidt længere. Lars Ellehammer skrev følgende i sin dagbog:

"... Vind 2-3 Meter. V retning NØ, kørte hele Banen rundt, svævede med bag- og Forhjulene ca. 42 Meter 1½ Fod højt, idet den brasede op fri mod Vinden. Ellehammer hele Tiden paa. Tog Billeder af ”det” i Flugten..." [9]

I logbogen fra 12. september angives samme flyvehøjde, der svarer til 47 cm:

"... Sejlede hele Banen rundt med Ellehammer paa, svævede momentvis med Forhjulene hævet ca 18 Tm over Banen. Tog Billeder i Flugten..."[10]

Dette sidste citat skal formentlig tolkes som om, baghjulene var lavere end forhjulene, men ikke som at baghjulene rørte jorden. Der er bevaret mindst to fotografier, der blev taget som dokumentation den 12. september, hvor man ser Ellehammers maskine svæve over jorden.

Det afhænger af definitionen på flyvning, hvorvidt der var tale om flyvning på Lindholm i 1906, men under alle omstændigheder var der andre europæiske flypionerer, der havde udført tilsvarende "luftspring" forinden. Det gælder f.eks. Karl Jatho i 1903 og Traian Vuia tidligere i 1906. Ingen af disse pionerer fløj i moderne forstand, da de ikke kunne styre deres maskiner og ikke var i stand til at forblive i luften, men hurtigt mistede hastighed og måtte lande igen. Så Ellehammer kan ikke anses for at være den første i Europa, der fløj med en maskine tungere end luft.

Franskmanden Ernest Archdeacon havde i juli 1906 udlovet en præmie for første flyvning over 25 meter.[11] Men Ellehammers bedrift blev ikke anerkendt, pga. manglende officiel kontrol og fortøjringen af maskinen til banens centrum gav måske også anledning til problemer. Derfor blev den brasiliansk fødte franskmand Alberto Santos-Dumonts hop på 60 meter i 2-3 meters højde, der den 23. oktober 1906 af Aero-Club De France blev anerkendt som den første flyvning med en maskine tungere end luft i Europa.[12]

Uddybende Uddybende artikel: Ellehammer triplan

Efter forsøgene på Lindholm anså Ellehammer problemet med at flyve for at være løst men indså, at det krævede kraftigere motorer at kunne forblive i luften. Han arbejdede derfor både på at konstruere en kraftigere motor og på at reducere flyets vægt. Han foretog testkørsler af sin nye konstruktion på isen på Farum Sø i slutningen af 1906. Danmarks Tekniske Museum har levende billeder af den maskine, han testede, optaget af Ole Olsen fra Nordisk Film.[13]

I Kiel, Tyskland fløj Ellehammer den 28. juni 1908 ca. 50 m og vandt derved en præmie på 5.000 Mark[14] (udgjorde efter datidens kurs 4.457,50 danske kroner) [15]. Han konstruerede senere forskellige flyvemaskinetyper, bl.a. flyvebåde.

Motorforbedringer

[redigér | rediger kildetekst]

Senere beskæftigede Ellehammer sig med opfindelser på motorvæsenets område; han opfandt en særlig karburator, som muliggør anvendelse af petroleum i benzinmotorer og arbejdede på udvikling af en stillestående luftkølet motor til flyvemaskiner, ligesom han opfandt en pumpe til brandsprøjter. Ellehammer arbejdede også på at bygge en dampmotor og ombyggede en Fordson-traktor til dampdrift.[16]

Image
Fotografi fra 1914 af Ellehammers koaksiale helikopter i svæveflyvning
Uddybende Uddybende artikel: Ellehammer helikopter

Hansen-Ellehammers senere opfindelser omfattede blandt andet en helikopter.[17] Hans helikopter var en koaksial maskine. Et berømt fotografi viser den i svæveflyvning i 1914, selvom der ikke findes beviser for, at den med succes opnåede horisontal flyvning. Hansen-Ellehammer undersøgte senere en skiverotor-konfiguration – en sammensat helikopter med koaksiale blade, der blev udvidet fra navet ved svævning og trukket tilbage ved højhastigheds horisontal flyvning. Selvom der blev konstrueret en vindtunnelmodel, findes der ingen beviser for, at yderligere udvikling fandt sted.

En nedskaleret model af hans helikopter blev fundet i et lager, og den havde en relativt lille trecylindret stjernemotor monteret, som anses for at være en genanvendelse af hans oprindelige motor. Dermed eksisterer den første fungerende stjernemotor stadig og er udstillet på Danmarks Tekniske Museum.

Ellemobil (automobil)

[redigér | rediger kildetekst]
Image
Ellemobil

Ellehammer grundlagde virksomheden, der bar hans navn, i København i 1909 og begyndte at producere automobiler. Mellem 1909 og 1910 blev der bygget flere små biler, som også blev udbudt og solgt. Disse var to-sædede. En luftkølet tocylindret motor blev kombineret med et friktionsgear og drev drivakslen via remme. I 1913 fulgte en model med en trecylindret motor og 12 hk, som forblev en prototype. Produktionen ophørte i 1913.[18][19]

I 1950 fremstillede den danske flyproducent SAI KZ Ellehammer Viggo Sylvest Jensens flycirkus, baseret på Ellehammers fly fra 1909. Museet er i dag udstillet på Danmarks Flymuseum,[20] der også har en replika af Ellehammers biplan fra 1906.[21]

I anledning af 50-året for Ellehammers første flyvning udgav Post Danmark et frimærke på 30 rø med hans biplan som motiv.[22] Igen i 2006, på 100-året for hans flyvning, blev der atter udgivet en serie med veteranfly, der er eller har været tilknyttet Danmarks Flymuseum, hvoraf hans biplan var iblandt dem.[23]

I 1986 blev Hansen-Ellehammer optaget i International Air & Space Hall of Fame ved San Diego Air & Space Museum.[24]

Image
Ellehammer som halemotiv på et Norwegianfly

I november 2015 afslørede flyselskabet Norwegian Ellehammer som en af deres "halehelte", hvis motiv skulle pryde haleroret på et af selskabet fly. Han blev derved den 13. dansker på et af deres haleror.[25]

Danmarks Tekniske Museum i København udstiller permanent et stort antal af hans opfindelser.[26] Egeskov Slots Veteranmuseum har en udstilling dedikeret til Ellehammer, der bl.a. tæller et eksemplar af hans motorcykel, Elleham.[27]

Allerede i 1908 blev der produceret en dansk dokumentarfilm og Ellehammers bedrifter med titlen Ellehammers første Forsøg med Aeroplan. I 1957 blev dokumentarfilmen Ellehammer produceret. I 1966 blev spillefilmen Nu stiger den produceret med Annelise Hovmand som instruktør efter manuskript af Jørgen Hartmann-Petersen, og med Louis Miehe-Renard som Ellehammer selv. [28]

Ellehammer er begravet på Hellerup Kirkegård.

  1. 1 2 3 Kirkebog for Vordingborg Sogn, ("1867-1875" s. 27; opslag 27, nr. 40) på Arkivalieronline, Statens Arkiver.
  2. 1 2 3 Kirkebog for Gentofte Sogn, ("1945-1948" s. 37; opslag 40, nr. 109) på Arkivalieronline, Statens Arkiver.
  3. 1 2 3 Historien om Ellehammer. ellehammerfonden. Hentet 30/4-2026
  4. Ellehammer. TV2 Øst. Hentet 30/4-2026
  5. Jakob Christian Ellehammer - Historiens Aktører nr. 36. historie-online.dk. Hentet 30/4-2026
  6. Arven efter Ellehammer. Ingeniøren. Hentet 30/4-2026
  7. Arven efter Ellehammer. Ingeniøren. Hentet 30/4-2026
  8. Elleham 1905 2¾HP 330CC AIV 2603, hentet 21. juli 2024
  9. ellehammersamling.dk: Lindholm-forsøgene sensommerne 1906. Arkiveret jan. 2012.
  10. Ellehammer svævede momentvis. Ingeniøren. Hentet 30/4-2026
  11. US Centennial of Flight, Ernest Archdeacon Arkiveret October 8, 2012, hos Wayback Machine
  12. DeGoul, Marius. L'aeroplane Santos Dumont, L'Aérophile. Paris: Aéroclub de France, 14o ano, no 7, jul. 1906, pp. 167–169.
  13. Furesø Avis Weekend, 26. maj 2006
  14. Ellehammer. Danmarks Flymuseum. Hentet 30/4-2026
  15. Iflg. "Statistisk Aarbog 1908" (side 101) er kursen den 28.jun.1908 pr. 100 Mark = 89,15 kr, svarende til i alt 4.457,50 kr
  16. "Teknologihistorie" (PDF). orbit.dtu.dk. 2014. Hentet 27. februar 2018.
  17. "Ellehammer". flymuseum.dk. 2017. Hentet 27. februar 2018.
  18. Harald H. Linz, Halwart Schrader : . United Soft Media Verlag, Munich 2008, ISBN 978-3-8032-9876-8 , Chapter Ellemobil
  19. Georgano: The Beaulieu Encyclopedia of the Automobile
  20. KZ IX Ellehammer. Danmarks Flymuseum. Hentet 30/4-2026
  21. Ellehammer 1906 (replika). Danmarks Flymuseum. Hentet 30/4-2026
  22. FRIMÆRKER DANMARK | 1956 - AFA 366 - Ellehammer - 30 øre rød - Pragt Stemplet. e-stamps.dk. Hentet 30/4-2026
  23. Frimærker med veteranfly. flymuseum.dk. Hentet 30/4-2026
  24. Sprekelmeyer, Linda, red. These We Honor: The International Aerospace Hall of Fame. Donning Co. Publishers, 2006. ISBN 978-1-57864-397-4.
  25. Ellehammer ny Norwegian-halehelt. mynewsdesk.com. Hentet 30/4-2026
  26. J.C.H. Ellehammer. Danmarks Tekniske Museum. Hentet 30/4-2026
  27. Egeskov Veteranmuseum. Egeskov Slot. Hentet 30/4-2026
  28. Nu stiger den. Det Danske Filminstitut. Hentet 30/4-2026
Litteratur
  • Multiopfinderen J.C.H. Ellehammer (2006) af Louise Karlskov Skyggebjerg, museumsinspektør på Danmarks Tekniske Museum

Eksterne kilder/henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]