Allerede før Strukturreformen havde Tørring-Uldum, Hedensted og Juelsminde Kommuner et udbygget samarbejde. Da det i 2004 blev vedtaget, at reformen skulle træde i kraft i 2007, var fællesskabet stærkt nok til at føre til sammenlægning.
Allerede i maj 2000 havde de tre kommuner Tørring-Uldum, Hedensted og Juelsminde lavet samarbejdet »De digitale kommuner«. Det var et projekt med deltagelse af bl.a. Kommunernes Landsforening (KL) og det daværende forskningsministerium. Formålet var at udvikle opgaveløsningen ved hjælp af digitalisering.
Debatten om kommunale sammenlægninger var på det tidspunkt så småt i gang, men hovedsigtet var ikke at forberede en sammenlægning. Projektet byggede primært på, at der var opgaver, det kunne være praktisk at gå sammen om. I første omgang blev der oprettet fælles skatteinddrivning (den opgave lå dengang i kommunerne) og fælles inkasso, lønafdeling og it-afdeling. Blandt modstanderne af mulige sammenlægninger var der også kræfter, som håbede, at sådanne praktiske samarbejder kunne være et alternativ.
Da Strukturreformen blev vedtaget i 2004, var der opbygget et fællesskab mellem de tre landkommuner, men beslutningen om sammenlægningen krævede alligevel mange debatter. I Tørring-Uldum holdt man otte borgermøder. Interessen var bl.a. stor i forhold til, hvordan det ville gå med amterne, når de blev regioner – og herunder spørgsmålet om, hvilke sygehuse man ville komme til at høre under. De tre kommuner var centralt placeret i Vejle Amt og kom efter reformen til Region Midtjylland.
I Tørring-Uldum førte debatterne til, at der den 13. juni 2004 blev gennemført en afstemning, hvor borgerne fik tre muligheder: at gå sammen med enten Vejle, Hedensted eller Horsens Kommune. Resultatet blev, at 64,8 % stemte for Hedensted, 27,2 % for Vejle, mens kun 5,7 % ville til Horsens.
Et område gav imidlertid særlige problemer; i Grejs Sogn i Tørring-Uldum var mange af den opfattelse, at der ved Kommunalreformen i 1970 var begået en fejl. Tørring-Uldums daværende borgmester, Kirsten Terkilsen (V), var ikke enig og ville helst gå med i den nye Hedensted Kommune med en intakt kommune. Hun og byrådet anerkendte imidlertid borgernes mulighed for at tage stilling til sagen, og den 19. april 2005 stemte 71,5 % for at komme til den nye Vejle Kommune, mens kun 27,8 % foretrak Hedensted-modellen.
I Juelsminde Kommune havde man haft overvejelser om en sammenlægning med Horsens, men det etablerede samarbejde trak i sidste ende stærkere, og dermed var den nye Hedensted Kommune en realitet.
Det store politiske projekt i den sammenlagte Hedensted Kommune var at opretholde en decentral struktur med institutioner i hele kommunen.
Ud over at der i 2025 stadig er 20 folkeskoler ud over kommunen, har det også betydet, at de tre rådhuse alle har beholdt funktioner: Borgmesteren sidder på rådhuset i den gamle Hedensted Kommune, i Juelsminde er der byrådssal samt løn- og personaleadministration. Det gamle rådhus i Uldum blev i 2020-2021 rømmet for at give plads til byudvikling, men byrådet besluttede i 2018 at bygge et nyt administrationshus i Tørring. Det blev taget i brug i 2021 og rummer medarbejdere fra Fritid- og Fællesskabs-forvaltningen.
Ved det første valg efter de nye kommunegrænser i november 2005 kæmpede to erfarne politikere om borgmesterposten: den 51-årige Kirsten Terkilsen (V), borgmester i Tørring-Uldum Kommune siden 2002, og den 48-årige Jørn Juhl Nielsen (S), borgmester i Hedensted Kommune siden 1998. Venstre og Socialdemokratiet fik hver 11 af de 27 pladser, og Jørn Juhl Nielsen, der havde sikret over halvdelen af partiets stemmer som personlige, fik borgmesterposten ved konstitueringen. Som flere andre borgmestre i de nydannede kommuner tabte Juhl Nielsen ved valget i november 2009.
Venstre gik frem, og Kirsten Terkilsen fik comeback som borgmester. Jørn Juhl Nielsen ønskede ikke at forblive borgmesterkandidat, og den tidligere landbetjent vendte tilbage til et job i politiet. Han forblev dog i kommunalpolitik frem til valget i 2017, hvor han trak sig efter 24 år.
Socialdemokraternes næste borgmesterkandidat blev boligforeningsdirektør Henrik Alleslev, men heller ikke han kunne vinde over Kirsten Terkilsen ved valget i 2013.
Dansk Folkeparti har i perioder stået stærkt i Hedensted Kommune med Hans Kristian Skibby i spidsen, og ved kommunalvalget i 2013 gik partiet frem til fire pladser. Venstre valgte at konstituere sig med Socialdemokratiet. Dansk Folkeparti følte sig snydt ved konstitueringen, og det fik betydning efter valget i november 2017. Her blev Socialdemokratiets nye spidskandidat, Kasper Glyngø, borgmester fra den 1. januar 2018, da Hans Kristian Skibby valgte at støtte Socialdemokratiet frem for Venstre. Hans Kristian Skibby, der også er medlem af Folketinget, blev viceborgmester.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.