Fem kommuner med meget forskellig kultur blev fra den 1. januar 2007 lagt sammen til den nye Vejle Kommune. Den gamle Vejle Kommune havde i tiåret op til fusionen haft en borgmester fra såvel Socialdemokratiet, SF som Venstre.
Den nye kommune måtte fra begyndelsen kæmpe med dårlig økonomi og har i 2010’erne været igennem en længere periode med en stram udgiftspolitik.
Konferencecenteret i Vingsted, hvor hovedlinjerne for Strukturreformen i januar 2004 blev sat i gang, ligger i dag i Vejle Kommune. Dengang lå det i Egtved Kommune, hvor borgmesteren, Sonny Berthold (V), ikke var begejstret for udsigten til sammenlægninger.
Det var på det store møde i Vingsted, at Strukturkommissionens betænkning blev offentliggjort, og hvor de ledende kræfter i dansk kommunalpolitik for første gang fik et fælles overblik over den store reform, der var i støbeskeen.
Egtveds borgmester havde foretrukket en nedre grænse på omkring 10.000 indbyggere, hvilket ville have betydet, at Egtved med ca. 15.000 indbyggere havde haft mulighed for at bevare sin selvstændighed. Men efter mødet i Vingsted stod det klart, at grænsen antagelig ville komme til at ligge på 20.000.
Jelling, Egtved, Give, Billund og Grindsted Kommuner havde allerede før Strukturreformen et samarbejde.
Give Kommune var, da reformen var en realitet, interesseret i at komme med i sammenlægningen af Grindsted og Billund, og byrådet besluttede i april 2004 at afholde en folkeafstemning om, hvorvidt kommunen skulle fortsætte som selvstændig eller gå ind i fusionen med Billund og Grindsted Kommuner eller i fusionen mellem Brande og Nørre-Snede Kommuner. Folkeafstemningen blev imidlertid aflyst få dage før, den skulle have været afholdt i juni 2004, da Billund og Grindsted Kommuner med en pressemeddelelse den 3. juni 2004 meddelte, at de ville fusionere alene og ikke ville have andre med. Give Byråd besluttede herefter d. 10. juni 2004 med et flertal på 14 medlemmer at aflyse den planlagte afstemning. I stedet blev der den 2. november 2004 holdt folkeafstemning i Give Kommune om sammenlægning eller samarbejde med Vejle Kommune. Ved folkeafstemningen stemte knap halvdelen af de stemmeberettigede, og af de afgivne stemmer ønskede 50,2 % sammenlægning med Vejle Kommune. Godt 30 % af de afgivne stemmer var blanke.
Med sammenlægningen med Give Kommune fik Vejle en markant politiker i byrådet, den senere formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl. Han stoppede først i kommunalpolitik i 2010.
I Jelling Kommune, som var den mindste af de kommende sammenlægningskommuner med omkring 6.000 indbyggere, holdt man også en afstemning, hvor borgerne med et lille flertal stemte for, at deres kommune skulle fortsætte som selvstændig. Borgerne blev herefter spurgt, hvem de ville foretrække, hvis selvstændigheden ikke var mulig. Her stemte 81,2 % for en sammenlægning med Vejle Kommune.
I Børkop Kommune var den socialdemokratiske borgmester Leif Skov ikke begejstret for reformen. Efter at han havde forladt politik i 2017, sagde han i januar 2018 til Fredericia Dagblad:
»Det lå ligesom dybt i os, så da vi en dag i 2004 i Vingstedcentret hørte Lars Løkke holdt tale om, at kommunerne skulle til at slås sammen, tror jeg, rigtigt mange i salen tænkte, nej nej, hvorfor nu det. Vi overvejede da også, om Børkop Kommune med 10.000 indbyggere ikke var stor nok til at forblive sig selv«.
Sammen med borgmesteren i Egtved, Sonny Berthold, sendte han en protest til indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) over minimumsgrænsen for selvstændige kommuner. Men ministeren flyttede ikke grænsen fra de 20.000 indbyggere, som gjorde begge kommuner for små til at fortsætte som selvstændige. For borgerne i Børkop blev folkeafstemningen således ikke et spørgsmål om selvstændighed, men om Vejle eller Fredericia Kommune. Leif Skov, der var blevet borgmester i 1998, havde været glad for at arbejde som ølkusk i Vejle, men politisk foretrak han den udpræget socialdemokratiske Fredericia Kommune. Men borgerne valgte Vejle; ved afstemningen den 6. oktober 2004 stemte 58,5 % for sammenlægning med Vejle Kommune, mens 41,0 % stemte for Fredericia.
Så manglede der kun Egtved, der længere end de øvrige kommuner havde forsøgt at forblive selvstændige. Men signalet fra borgerne her var klart. 65 % syntes, at tiden var løbet fra kommuner, der ikke selv kunne klare opgaverne uden det forpligtende samarbejde, som var reformens eneste alternativ til sammenlægning. Når valget herefter stod mellem Kolding og Vejle, valgte flertallet af borgerne fusionen med de fire kommuner i det Ny Vejle. Et flertal på 67 % i Vester Nebel Sogn stemte sig dog til Kolding, hvorimod Øster Starup med et flertal på 61 % valgte at gå til Vejle sammen med resten af Egtved Kommune.
Den tidligere Aarhusborgmester og indenrigsminister Thorkild Simonsen (S) havde som opmand foreslået at holde folkeafstemning i Ringive Kirkedistrikt og Lindeballe Sogn i Give for at afgøre, om de skulle til Billund eller Vejle. Denne afstemning endte dog med, at et flertal på 53,7 % i Ringive og Lindeballe valgte at gå med resten af Give Kommune ind i Vejle Kommune. Billund Lufthavn, som havde ligget i både Billund og Give Kommuner, fik en enkelt grænseændring, så lufthavnen nu kun ligger i Billund Kommune.
Endelig afholdtes der den 19. april 2005 folkeafstemning i Grejs Sogn i Tørring-Uldum Kommune, hvor hele 72 % stemte for at blive sammenlagt med den nye Vejle Kommune i stedet for Hedensted Kommune.
Oprindelig havde Vejle som industriby været en socialdemokratisk højborg, men industrierne var flyttet eller havde tabt pusten, og det gav i 1994 præsten Flemming Christensen mulighed for at skabe en politisk sensation ved at blive den første SF-borgmester i landet. Han kom til magten med en konstituering mellem SF, Venstre, de konservative og de radikale. Flemming Christensen var som borgmester en dygtig politisk håndværker, og selv om han blev kaldt »den røde præst« og i øvrigt opretholdt sit embede på nedsat tid, var han i stand til at samarbejde med de borgerlige. Han tiltrak i høj grad også borgerlige vælgere, og ved kommunalvalget i 2001 ramte han rekorden for personlige stemmer i kommunen med 10.509. Den er ikke siden blevet overgået.
Op til valget i 2001 trak de borgerlige støtten til Flemming Christensen, men den farverige forretningsmand, benzinkongen Olaf Haahr gik ind og oprettede Vejle-Listen, hvis program netop var at støtte Flemming Christensen. Olaf Haahr blev valgt med to pladser til Vejle-Listen og blev viceborgmester, mens Flemming Christensen igen blev borgmester. Vejle-Listen røg ud ved valget i 2005.
Valget i november 2005 blev det første efter de nye kommunale grænser. Leif Skov fra Børkop blev socialdemokratisk spidskandidat. I Venstre så det et stykke tid ud, som om borgmestrene fra Jelling og Egtved skulle konkurrere om at blive partiets spidskandidat, men aftenen inden den endelige afgørelse trak Sonny Berthold sig, og dermed blev Arne Sigtenbjerggaard fra Jelling borgmesterkandidat for Venstre.
Valget ændrede Vejles politiske landskab: Leif Skov (S) kunne mønstre et flertal ved konstitueringen og blev borgmester, Arne Sigtenbjerggaard (V) blev viceborgmester. Flemming Christensen valgte kort tid efter valget at tage imod stillingen som direktør for epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund og forlod byrådet. Han sagde dog ikke helt farvel til lokalpolitik i Vejle, og op til valget i 2009 optrådte den tidligere borgmester i annoncer i Vejle Amts Folkeblad, hvor han anbefalede vælgerne at støtte enten Venstre eller Det Konservative Folkeparti. Hans mål var at få væltet socialdemokraterne og borgmester Leif Skov, der i 2005 forpurrede hans chancer for at blive borgmester i storkommunen. Arne Sigtenbjerggaard var igen i 2009 Venstres spidskandidat, men en lille gruppe Venstrefolk fostrede en plan om at opstille Flemming Christensen, der efter anbefalingen af de borgerlige partier havde meldt sig ud af SF. Den, der så fik flest personlige stemmer ved kommunalvalget, skulle være borgmester.
Arne Sigtenbjerggaard sagde, at han gerne stillede sit mandat til rådighed, hvis det kunne lade sig gøre at få indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, men selve modellen med at lade den med flest stemmer tage borgmesterposten kunne han ikke acceptere. Forsøget på at opstille den tidligere SF-borgmester for partiet Venstre endte med at mislykkes. Venstre gik til valg på at holde skatten i ro, Socialdemokratiet på at hæve den.
Leif Skov tabte posten ved 2009-valget. Hermed delte han skæbne med mange andre borgmestre. Det blev i mange analyser tolket som en konsekvens af, at vælgerne holdt den siddende borgmester ansvarlig for alle de besværligheder, harmoniseringen af en række forskellige kulturer i en ny sammenhængende kommune havde medført.
Arne Sigtenbjerggaard fik knap fulde to perioder som borgmester, idet han før valget i 2017 trak sig som borgmester til fordel for gårdejer og tidligere folketingsmedlem, den da 49-årige Jens Ejner Christensen, der samtidig blev Venstres nye spidskandidat.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.