Image
Blomstrende bronzeblad af arten Rodgersia aesculifolia i Tibet.

Bronzeblad er en slægt af flerårige, urteagtige planter i stenbrækfamilien. Der kendes fem arter, som er hjemmehørende i Nepal og Østasien.

Faktaboks

Også kendt som

Rodgersia

Etymologi
Slægten Rodgersia er opkaldt efter den amerikanske admiral og ekspeditionsleder John L. Rodgers (1812-1882).

De bliver 60-80 cm høje og har en veludviklet jordstængel (rhizom), store sammensatte blade, der kan være finnede eller hjulformede og store endestillede blomsterstande med små hvide blomster.

Det danske navn hentyder til, at visse arter ved udspring har bronzefarvede, senere mørkegrønne blade.

Flere arter dyrkes som havestauder, bl.a. stilket bronzeblad (Rodgersia podophylla).

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig